Ved verdens ende
Vi gik og gik og gik… lige indtil vi ikke kunne komme længere… 4 km den ene vej og 4 km den anden. Cirka.
Ninjaen har løbet omtrent det dobbelte… frem og tilbage, op og ned af klitter, ud i vandet og ind igen… og nu er det eneste der høres, da også en højlydt snorken over fra Biabed’en.
Hun nyder i dén grad det nye territorie og den tendens hun havde til ikke at gide at bevæge sig, har hun helt lagt på hylden. Hun springer rundt som en anden unghund, når vi er ude og er samtidig faldet helt til ro i det røde hus.
…
Jeg går stadig og roder med nogle DIY småting og jeg var ret tilfreds med mig selv i går. Ret meget faktisk. Jeg fik hængt ekstra lys op i badeværelset, pillet et unødvendigt skab ned, fjernet gamle rawlplugs og hængt håndklædeknager op.
Flere af den slags projekter venter… sæt igang Frøken Bech, du kan godt!
(som belønning for weekendens indsats, står søndagens menu på min livret og chokolade til kaffen (:)
8 Comments
Anna Marie
Jeg har måske sagt det før, men du skulle få lavet en bog med fotos af din skønne hund.
Mette
Jeg kunne da prøve med sådan en fotobog, materiale mangler jeg i hvert fald ikke 🙂
Maj-Britt Vestersøe
Godt så 🙂 så skylder jeg en buket. Du hører nærmere
Mette
Det vil jeg glæde mig til 🙂
Maj-Britt Vestersøe
Skønt at I begge nyder de nye omgivelser.
Du er godt nok ihærdig – er vaserne fundet???
Mette
Jep, alle kasser er nu tømt 🙂
Rikke
Ihh, hvor hun hygger sig 🙂
Mette
I den grad og jeg ser hende stort set ikke når vi er indendøre… så meget frisk luft koster nemlig på morfarkontoen .)