En ny slags mor

taeppeSå er jeg pludselig sådan en mor med en datter, der er flyttet hjemmefra.

Eller så pludselig er det nu ikke. Jeg var helt klar over, at Hals med dens beliggenhed i forhold til Aalborg og skolen ikke var et hit. Derudover har hun stort set ikke været hjemme efter hendes kæreste fik en lille lejlighed inde i Aalborg.

Nu er hun så, ikke overraskende, rykket derind med tøj og folkeregisteradresse.

Ti minutter på cykel til skolen, SU som udeboende, Aalborg City i gå afstand… hvem kan bebrejde hende? Ikke jeg!

Et eller andet sted havde jeg gerne set hende i en lejlighed alene først. Tænker, at de begge ville have haft godt af det, men hun går sine egne veje… nøjagtig som jeg har lært hende. Så heller ikke dét kan jeg bebrejde hende.

Og er hun ligesom sin mor, er der masser, der skal prøves og udforskes inden hun finder sin plads i livet… det her er blot første skridt (:

Hun har stadig sit værelse her… med seng und alles… just in case!

Der er åbenbart noget med februar.

For 5 år siden præcis pakkede Poden og jeg vores habengut og flyttede fra mand/far efter knap 17 års samliv. Jeg har nævnt det før og jeg gør det gerne igen; det er en af de bedste beslutninger, jeg har truffet i mit liv.

Vi blev en mindre enhed, men en enhed med glæde, latter og ro i maven og i sjælen.

Nu 5 år senere er enheden yderligere blevet reduceret og vi er flyttet igen. Allesammen.

Tilbage er nu kun Ninjaen og jeg – men stadig med glæde, latter og den gode mavefornemmelse.

0

18 Comments

  • Lisbeth K

    Vi har dem kun til lån, ungerne. Min ældstdatter flyttede også hjemmefra idag til Ålborg C med udeboende SU. Fedt for hende, men her bliver nu lidt stille 🙂

    • Mette

      Min Pode har været på vej et stykke tid, så jeg har været på afvænning længe og ny nyder jeg den nye frihed det giver 🙂

  • Susling

    At de flytter er som det skal være. Sundt, naturligt og vel også et bevis på, at man har formået, at gøre dem i stand til at stå på egne ben. I virkeligheden starter det jo, når de tager deres første skridt væk fra ens arme.

    Jeg synes også, at det er stort, at din datter ikke føler, at hun svigter dig, men tværtimod godt vil leve sit liv på sine egne præmisser. Det er et smukt tegn på, at du har gjort det godt. Hvis du spørger mig, altså.

  • Helle K.

    Jeg nyder at mine bliver voksne og skal da ikke sige mig helt fri for, at jeg ser frem til at de to yngste også flytter – men yngste er kun 16, så det varer vel et par år endnu. Jeg kan godt li’ alenevoksenlivet. Nyder når min ældste engang i mellem har tid til at besøge os og kommer hjem med nyt fra sit liv ude i verden, men det er også ok, når hun tager hjem igen.
    Jeg flyttede selv hjemmefra og sammen med min mand og vi har nu været sammen i 32 år, så det går sikkert ok, men ellers kan poden jo bare finde sig et sted for sig selv – ingen siger, at det skal være for evigt.
    Du har garanteret gjort dit bedste, så kan vi jo ikke gøre mere 🙂 men bare lade dem prøve livet af.

    • Mette

      Jeg er ingenlunde bekymret for Nanna. Hun er en fornuftig pige, som er opdraget til at kunne selv… og det kan hun 🙂

  • Catarina

    Uha, det er bestemt en ny rolle som nok tager lidt tid at vende sig til, men jeg er sikker på at Poden har fået alt den kærlighed og medmenneskelighed med hjemmefra. Hun er helt klar til at stå på egne ben og du har gjort et fantastisk stykke arbejde Mette.

    Jeg tænker osse på at det snart er her den sidste flytter. Han satser selv på at at flytte efter sommerferien og hvis alt går APM han ønsker. Så bliver Ålborg byen han flytter til.

    Ha’ en god weekend i dit lille røde hus. 🙂

  • hennystewart

    Du har jo givet hende en god opdragelse, ikke sandt? Så hun er sikkert klar til at gå sine egne vegne nu og også moden nok til at spørge dig om råd og vejledning, hvis hun skulle finde behov for det. Held og lykke til jer begge. Glæde, latter og god mavefornemmelse kan slet ikke undervurderes!

    • Mette

      Selvfølgelig har jeg det Henny… hun er blevet præcis det søde og omsorgsfulde menneske jeg håbede på 🙂

  • Trine

    Sikke nogle skønne opdateringer de sidste par dage. Har sagt det før og siger det igen… Jeg er fuld af beundring over for dig som kvinde og mor. Uanset hvad livet har budt dig (af det du har ville dele med os) så har du tacklet det beundringsværdigt. Jeg er vild med huset i hals og ikke mindst din indretning. Skrivebordet under trappen forfølger mig i drømme og jeg glæder mig til at følge med på sidelinien fremover 🙂

    • Mette

      Jeg er nu en ret almindelig kvinde og mor. Jeg tænker, at det der bringer mig helskindet gennem livet er min sorgløshed.

      Jeg havde en god ven, Jens, som desværre er død nu – han lærte mig vigtigheden af at leve i nuet. Jeg tager en dag af gangen – de kommer alligevel aldrig samtidig – og prøver ikke at bekymre mig 🙂

  • Pernille

    De der milesten i ens børns liv. Det er vildt som de vokser, gror og bliver store.
    Jeg har svært ved at tro din datter ikke er klar. At du ikke har forberedt hende lige præcis så meget, det er moderligt muligt.

    Men jeg vil tro, det er rart at vide, at værelset står klar. Også selvom det aldrig skulle blive brugt til andet end en overnatning 🙂

    • Mette

      Jeg kan som hendes mor stadig se den søde lille unge i hende som hun også var engang – men hun er helt klar til at kaste sig ud i livet… det er jeg sikker på.

  • Kat

    Jeg læser indlægget med forundring… Kan huske Nanna skulle holde børnefødselsdag, så jeg passede Dagmar imens. Kan huske hun blev konfirmeret og jeg så at du tog billeder af hende og onkel Gøgler incl motorcykel….men er du HEEEELT sikker på hun er gammel nok til at flytte hjemmefra??? Hun er jo så lille! Jeg kan huske vores forundring over jeres skilsmisse… Men hvem ved hvad der foregår på den anden side af hækken, altså sådan rigtigt??? Kan også huske dine efterfølgende opdateringer fyldt med ro, smil i stemmen og fred i hjertet,på trods af blodpropper og støttestrømper 🙂 Du/I er nået langt siden, og lur mig om du ikke er på din rette hylde i dit lille røde hus, sammen med din røde hund 😉
    Du får i hvert fald udelukkende god karma fra min side af!!!!!!

    • Mette

      Hun er helt sikkert gammel nok – hun bliver 19 til april 🙂

      Jeg tænker, at jeg har taget mere end et kvantespring i mit liv de sidste 5 år og på tværs og trods af alt hvad der er sket, er det som du skriver: fyldt med ro, smil i stemmen og fred i hjertet 🙂

  • Hanne

    Ja, det er mærkeligt når ens børn bliver store, voksne og pludselig har andre prioriteter.
    Jeg tænker at din blog “et øjeblik”, fint dækker hvordan tiden går.
    Selv er jeg blevet farmor for 3 måneder siden….. fantastisk, men også helt vildt mærkeligt at se sin yngste søn som far!
    Vi må bare nyde “øjeblikket”!
    Rigtig god weekend til dig.

    • Mette

      Der er ikke nogen hvis selskab jeg elsker mere end min datters – men jeg nyder i den grad også den drejning livet nu har taget. Det er jo ikke blot ungerne der får andre prioriteter, det er jo også os som forældre 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *