Nogen gange

… kan jeg blive så vred og frustreret over manglen på respons, at jeg har lyst til at pande (…) en og skrige (…) direkte ind i hovedet:

“så svar mig dog for helvede”
“så smil dog for helvede”
“så tal dog til mig for helvede”

Men jeg gør det ikke. Selvfølgelig gør jeg ikke det. I stedet vender jeg ryggen til. Undgår dén øjenkontakt, der er så smertelig, fordi blikket er helt blottet for varme. Forsøger at lade som om jeg er glad og upåvirket… mens jeg inderst  inde er så uendelig ked af, at det menneske jeg troede jeg kunne stole på, i den grad har misbrugt min tillid!


0