Rosh HaShana

Jøderne går i disse dage ind i år 5771 og her er ikke noget med champagne og fyrværkeri kl. 12. I stedet fejrer man nytåret (Rosh HaShana) ved at servere honningkage og andre søde sager samt æblestykker, der er dyppet i honning. Og ikke bare én dag, men hele tre. Man starter i aften og så løber festlighederne over de næste par dage.

Mens jeg var i kibbutz var det netop i efteråret og jeg oplevede dermed både Rosh HaShana og jødernes vigtigste og helligste helligdag Yom Kippur… hvor hele Israel går i stå i 25 timer. Ingen radio og TV, alt er lukket – også grænserne, der kører ingen busser, tog eller biler, alle gader og veje er øde og lufthavnene er lukket. Kun de mest nødvendige samfundsfunktioner er bemandet denne dag ellers holder alle fri.

Som frivillige i kibbutzen var vi meget velkomne til at deltage i festlighederne… og selvom vi ikke havde nogen som helst ide om, hvad der foregik deltog vi… hvad skulle vi ellers gi’ os til i et land der var totalt lukket 🙂

Til de få jeg stadig har kontakt med vil jeg ønske:

Shana tova!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *