Jeg savner meget…

– lige at kunne kaste mig over messenger-boblen og lufte min frustration over eks’ens nyeste tiltag, fortælle når jeg har oplevet noget sjovt, hidse mig op over chefen, dele min glæde over min dejlige, sjove, underfundige datter, osv., osv…

Desværre mødes jeg bare af en kold skulder og svares med så få ord, at det ikke levner meget tvivl om at min kontakt er uønsket.

Jeg ved ikke hvorfor, jeg bliver ved..! Men jeg håber vel et eller andet sted, at vores venskab har betydet mere end bare… og derfor stadig har en chance.

At du ve’ det!

.