Tæt på et geni…

Hermed en opfordring til at møde en spændende og anderledes begavelse i aften kl. 20.00 på DR1

Stephen Wiltshire har autisme, og som én af de mindre end 100 mennesker i verden har han også savant-syndrom, der er en særligt udviklet evne i forbindelse med en psykisk lidelse. Som lille levede Stephen i sin egen verden. Han havde ikke noget sprog og kommunikerede kun med hysteriske skrigeture, men da Stephens skole opdagede, at det beroligede ham at tegne, fik han et nyt liv. Det viste sig, at Stephen har en hel usædvanlig evne, nemlig en fotografisk hukommelse, som betyder, at han kun skal se på en bygning i få minutter for at kunne tegne den efter hukommelsen. Siden har både Stephen og hans kunst udviklet sig, og Stephens usædvanlige talent har givet ham et liv, som kun er få autister forundt. I dag kan han leve af sin kunst og har sit eget galleri. Han har rejst i hele verden og regnes for en af Storbritanniens mest talentfulde unge kunstnere.

Jeg har “mødt” ham på youtube.com, hvor han efter en 45 minutters overflyvning tegnede Rom – ja Rom og hele Rom – efter hukommelsen. Han er ganske enkelt fantastisk.

.

0

6 Comments

  • Gitte

    Jeg så en udsendelse forleden, kan ikke huske på hvilken kanal, hvor han også var med (tegnede London). Der var også 2 andre med, en ung blind fyr der kan spille ALT, hvad han hører, samt en fyr der der vidste præsic hvilken ugedag der hører til hvilken som helst dato. (ham havde Dustin Hoffmann studeret, før han skulle lave Rainman). Det var et helt fantastisk program, hvor de også forsøgte at finde ud af, hvad der sker i hjernen, når man er savant./autist, meget meget spændende.

  • Deborah

    Jeg har set en udsendelse om ham på BBC. Om det er den samme udsendelse ved jeg ikke, men helt fantastisk det er det! Jeg vidste ikke udsendelsen kom, og skal da givetvis se den, hvis det kan passe ind.

  • Trine

    Jeg er MÅLLØS!!!!!! Simpelthen…. Ikke nok med at hukommelsen er formidabel mens hans syn er da også usædvanligt. Det er jeg da bare NØD til at se i aften:0))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *