Drageløberen

Det er en af de dage, hvor jeg burde være blevet i min seng… intet er lykkedes for mig, jeg har dummet mig og jeg har været uheldig – en rigtig ØVdag!

Nu lægger jeg mig på sofaen og ser “Drageløberen” – en film jeg har glædet mig til at se meget længe, og i dag kom den endelig i min besiddelse. Mon ikke jeg kan gøre det uden at komme yderligere galt afsted!

Jeg har læst begge Khaled Hosseini’s bøger, der er oversat til dansk, “Drageløberen” (som nu er filmatiseret) og “Under en strålende sol”. Et par fantastiske og lærerige historier, som begge foregår i Afghanistan i en verden så fjern og fremmed fra vores.  Absolut anbefalelsesværdig læsning.

Johannes Møllehave:

Der er sider i Drageløberen, man ikke kan læse, fordi man må se gennem glædes- og smertetårer, og bogstaverne forsvinder som vejskilte i silende regn… Der er sommerdage, man føler, at man spildte, men ikke den uge, man læste Drageløberen

Jeg håber, filmen kan leve op til de smukke ord.

God fredag aften til jer derude!

.

0

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *