Omstillingsroderi…

Jeg har jo desværre fået ordrer på at gå med de her umanerlig hæslige støttestrømper de næste par år – det er næsten ikke til at bære, når man som jeg elsker bare tæer… og ikke nok med de er hæslige, de er også hundedyre.

Jeg spurgte i lægehuset om man dog ikke kan få tilskud til sådan nogen, når de nu er læge ordineret – og det kunne man selvfølgelig (se der kunne jeg ha’ sparet 586 kroner – men for sent Fru Bech).

Der blev sendt en ansøgning til Aalborg Kommune og jeg skulle så ringe derind og be’ om at tale med en sagsbehandler. Som sagt så gjort – meeeeen det skulle vise sig langt vanskeligere end bare lige et telefonopkald. Ingen i Aalborg Kommune vidste hvor min ansøgning var havnet og ingen anede, hvem der tog sig af sådan en bevilling. Det kostede 4 omstillinger og 3 selvopkald til forskellige numre før jeg havnede hos den rigtige – og gæt hvem det var? En sagsbehandler som var den person jeg spurgte efter i første omgang!!! Det er da omstillingsroderi, der vil noget.