Håndværk

Jeg passerer Gøgeurtevej hver eneste morgen på min tur med den rødhårede. Et helt nyt parcelhuskvarter som er skudt op som nabo til min gade. Nogle af husene er kommet som samlesæt på store lastvogne, vægge med færdigt monterede vinduer og døre – og før man får set sig om står der et færdigt hus og folk er flyttet ind. Men så er der også et par stykker indimellem, hvor det rigtige murehåndværk har fået lov at udfolde sig, hvor både inder- og ydermure er muret op. Det er en fornøjelse at følge disse huse på deres vej op – mursten for mursten. Byggeriet har været længe undervejs, men jeg er slet ikke i tvivl om hvilket hus jeg gerne ville bo i!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *