• Et øjeblik...

    Jeg er der næsten…

    Vi har evalueret her til morgen… min professionelle samtalepartner og jeg. Hun mener ikke, hun kan gøre ret meget mere for mig. Jeg har lidt svært ved at sådan sætte fingre på, hvor/hvordan hun har hjulpet mig, men jeg fornemmer klart, at der er sket meget og at jeg er kommet langt.

    Jeg skænker ikke den periode af mit liv ret mange tanker mere. Det er stort og der jeg gerne ville hen.

    Så jo… jeg er kommet næsten hel ud på den anden side.

    Resten er op til mig selv!

  • Et øjeblik...

    At være tilstede

    Jeg læste et indlæg på Leif Carlsens blog: “Er du en skaber eller dræber af energi“. På Leifs blog handler det om nærvær/engagement eller mangel på samme under møder på jobbet. Nu er jeg ikke i en jobfunktion, hvor der holdes særligt mange møder, men jeg synes i høj grad også det er en problematik, jeg oplever i det private.

    Det er ikke ret meget, der kan gøre mig i dårligere humør end at “samtale” med et menneske – det være sig face to face, i telefon eller chat – og jeg så kan mærke, at vedkommende har alt muligt andet for eller på anden måde ikke er nærværende.

    Det irriterer mig grænseløst og… ja, dræber min energi. Hvorfor ikke bare sige: “Ved du hvad Mette, det passer mig dårligt at snakke lige nu. Kan vi ikke tage den samtale en anden dag?”.

    Det andet er møg uopdragent. Squ..!