• Et øjeblik...

    Frost

    ENDELIG er temperaturen stabil under 0 – jeg elsker frost og den klare luft, der følger med.

    Min husfælle deler ikke min lidenskab for kulde.

    Morgenlufteturene foregår i så opskruet et tempo, at jeg tvivler på, at hans lille krop når at falde mange grader – og så snart vi kommer hjem kaster han sig igen hen i sengevarmen.

    Til morgen lå han langt inde under dynen (sin egen) og selv efter vækkeuret havde ringet to gange havde der ingen bevægelse været.

    Det er også skide koldt, men så længe det er tørt synes jeg, at det er rigtig dejligt at komme ud.

    Bob D? Not so much!

    Meget tidligt til morgen tikkede en SMS ind fra firmaet til alle ansatte. Ballerup afdelingen var ramt af en overgravet varmeforsyning og alle medarbejdere blev bedt om at blive hjemme. Så vidt det var muligt. En af mine kolleger havde ikke set det og kunne melde om 15 grader på kontoret.

    Vi andre overvejede om vi ikke burde gå hjem i solidaritet, men det blev desværre ved snakken.

    I morgen bliver jeg til gengæld hjemme. I solidaritet. Eller bare fordi morgenritualerne er så besværlige med kun en arm, at jeg bare én morgen om ugen trænger til en pause fra dem og tager den på hjemmekontoret i nattøj.

  • Et øjeblik...

    Den dejligste morgen…

    Vi vågnede op til frost og smuk solskin på en blå himmel. Morgenlufteturen gik til fjorden, hvor den rødhårede, uden at genere nogen, kan løbe frit.

    Pløret var afløst af frosthårde vandpytter og sprødt græs hyllet ind i is …

    En par rådyr lå og nød solskinnet indtil vi kom brasende. Denne her lå længe, mens vi forsigtigt forsøgte at nærme os. Men da vi kom for tæt på, stak de halen mellem benene og her viste det sig at være en flok på 8, hvoraf jeg kun havde set de to.

    Udover rådyr så vi også en lille flok eksotiske fugle… eksotiske som i “jeg aldrig har set før“. Min fuglebog siger mig det er Stillister og at den er sjælden i Nordjylland. Og så det er jo nok derfor jeg ikke har set den tidligere eller set den på besøg på fuglebrættet. Fin er den i hvert fald med sit røde hoved og stærk gule vinge pletter.

    3.5 km væk – i fugleflugtslinie – ligger firmaet, hvor jeg slår mine folder på de fleste hverdage. Det er i de to store hvide bygninger i baggrunden på billedet herunder. Om nogle få dage har jeg 30 års jubilæum. Det er ikke noget man fejrer, men jeg har alligevel fået indbydelse til noget morgen-tam-tam – så mine kolleger har da tænkt sig at markere dagen. Samtidig, dvs. dagen før, har jeg 3 måneders jubilæum i min nye afdeling… dét var der så ingen der synes, der var grund til at markere. Tværtimod 😉