• Dagen derpå

    Det er tosset godt for selvværdet, at tage til julefrokost… også selvom det kun er en enkelt aftens magi og de søde ord er ligefrem proportionale med mængden af alkohol, der er røget indenbords.

    Men det gør ikke noget… slet ikke… for hvis man ikke bare engang imellem bliver kysset og kigget på med både begær og kærlighed, så dør man en lille smule inden i.

    Det var en firmajulefrokost præcis som den skal være… der blev spist og drukket og grinet og danset og krammet og snakket og leget og kysset og flirtet og …

    P sad klar ved telefonen og da fødderne var ømme og alkoholprocenten passende bragte han mig sikkert hjem. Til gengæld har han så lånt iGoen resten af weekenden.

    IMG_0530

    Jeg er stået op fuldstændig som jeg plejer på en lørdag. Jeg fik en del øl og adskillige G&T men har ikke skyggen af tømmermænd. Jeg tror på, at det skyldes de Cactus piller Poden udstyrede mig med som jeg tog inden jeg drog til fest.

    afslutning

    0
  • Dagen derpå med fliselægning, strandtur og kræmmermarked

    Jeg drak en masse fadøl og dansede til fødderne gjorde ondt… ‘RD’, som altid bliver en lille smule for fuld, kastede sin kærlighed på mig i aftes til årets sommerfest. Jeg fik svinget træbenet til mine fødder nærmest var ved at falde af… kysset blev jeg også… ikke helt frivilligt, men alligevel. Mon han kan huske det på mandag. Næppe (:

    IMG_3382

    Poden kom med Poloen til morgen, men det var ikke lørdagens første gæst. I haven var Rejsekongen fra morgenstunden i færd med at lægge fliser i det irriterende ‘hul’ foran udhuset. Efter et par timers arbejde i silende regn kørte han dog hjem, men har annonceret, at han kommer igen i morgen og færdiggør projektet.

    IMG_3389

    Under et ophold i regnen fyldte vi Poloen med hunde og kørte til stranden. Vi nåede en time derude i tørvejr og på vejen hjem lagde vi vejen omkring ‘Lagunen’, hvor der var kræmmermarked. Vi købte ingenting. I stedet stoppede vi ved en gård på Strandvejen og købte jordbær og nyopgravede kartofler.

    Der er bestilt mormormad af Poden og kæresten – så i aften skal vi have ‘stegt flæsk og persillesovs‘… jeg tænker, at det også er ret god tømmermændsmad (:

    IMG_3391

    0
  • Dagen derpå

    Lige udover en smule hovedpine og lidt uld i munden har jeg også tømmermænd på en anden måde.

    Lidt for fulde, ærlige og ikke mindst åbenmundede kolleger endte med  at gøre mig temmelig ked af det. Jeg er sikker på, at jeg over baren fik serveret nogle oplysninger, som ikke var beregnet for mine ører… selvom de i den sidste ende kan komme til at vedrøre min person. I negativ retning. Jeg håber bare, at min private relation til en kollega hører netop privatlivet til og ikke påvirker beslutninger der tages.

    Ellers var det en fredag med lidt panik på hjemmefronten… planer der gik i vasken og aftaler der blev aflyst. Da min chef hørte det, blev Poden i stedet fluks hyret ind som afrydder og fik en herlig og uventet aften/nat. Det er vist første gang en medarbejder har haft et barn med til firmafest… men jeg skal hilse og sige at hun var populær, ikke mindste blandt firmaets ungersvende… der blev sendt mange og lange blikke efter den sild, der samlede flasker og glas sammen 😉

    Og sådan kan alting pludselig blive vendt til noget positivt trods alt!

    0
  • Den rene elendighed

    Jeg har hældt et stor glas vand og to Pinex i halsen… og så tror jeg bare, jeg går i seng igen.

    Jeg har (selvforskyldt) ondt i hovedet!

    ØV… men så kan jeg lære det!

    0