31.07.20 er en vigtig dato for mig.

Har du fulgt med herinde ved du, at jeg ikke altid føler mig lige sikker i mit job, men da jeg gik hjem i dag nåede jeg første delmål: at nå mit 40 års jubilæum.

Det falder den 16. februar 2021 og da man også har jubilæum selvom man skulle befinde sig i en opsigelsesperiode, så er jeg nu ovre den hurdel.

Det var bestemt ikke et jubilæum, jeg havde regnet med at nå da jeg som 18 årig trådte ind i firmaet første gang, men med så stort et hus har der været rig lejlighed til at udvikle sig.

Teknisk konsulent er den sidste i en lang række af stillingsbetegnelser. Det er meget forskellige jobs jeg har haft i de år, og en uendelig række af kolleger og ledere har sat deres aftryk i mit liv.

Jubilæet skal ikke fejres i firmaet som mit 25 års jubilæum blev det. Dengang var kantinen fyldt til min reception, men også her er sket en kedelig udvikling og det er blevet en tam affære.

I stedet planlægger jeg, at invitere de mennesker, der har haft betydning for mig i mit arbejdsliv – både kolleger og ledere – til en privat reception.

For fejres skal det squ – og så er det oven i købet sådan, at 40 års jubilarer bliver indstillet til fortjenstmedaljen, så når mit arbejdsliv en gang er slut skal jeg også en tur på Amalienborg.

Jow jow.

Det leder tankerne lidt hen på Spangsberg reklamerne, hvor enhver lille anlednig bliver fejret med flødeboller.

Mit 6 års jubilæum i teknisk afdeling bliver også fejret… og selvfølgelig koster det kage.

7 chefer, 3 store organisationsændringer, hvor vi har flyttet forretningsområde samt adskillige fyringsrunder… det har været de 6 mest turbulente år i mit arbejdsliv, så det er da værd at fejre, at jeg hænger på endnu.

De vil tage op på morgenmødet, hvorvidt min prøvetid er ovre eller skal forlænges.

– jeg har jubilæum på tirsdag
– hvor mange år har du været der?
– mange
– damn det er mange

Og selvom han senere – da jeg løftede sløret for antallet af år – bemærkede at: vedholdenhed er jo også en kvalitet, så følte jeg alligevel et eller andet behov for at forsvare mig.

Det lyder nemlig så støvet og kedeligt, at hele mit arbejdsliv har ligget i den samme virksomhed, men sådan føles det ikke. Slet ikke. Jeg sidder i mit 6. job og har beskæftiget mig med mange forskellige ting (nu forsvarer jeg mig igen), så jeg har ikke haft behov for, at skulle uden for murene.

Der ligger måske et lille det kunne nu også have været spændende at prøve noget andet bag, men mest af alt er det folks fordomme jeg er føler trang til at imødegå.

Og her går man og laver nyhedsbreve, køber kage, bager pebernødder, pynter til jul, sørger for at chefen giver fastelavnsboller og hvad har vi… og så klager de over mig..!

Eller skulle fællestillidsmanden i virkeligheden opnå et eller andet!?!

Jeg mener nu at fornemme, at jeg for det meste er ret vellidt. I hvert fald venter mit 35 års jubilæum på arbejdsmarkedet lige om hjørnet og havde jeg ikke fået sparket for længst, hvis jeg ikke biddrog positivt?

Oven i købet blev jeg spurgt i dag: hvad ønsker du dig? Så mon ikke de også har samlet lidt ind for at fejre mig… jeg tror det (:

I dag er det 34 år siden jeg satte benene på arbejdsmarkedet for første gang. Det rigtige arbejdsmarked… det med løn, fagforening, pensionsordning og så’n!

Før 16. februar 1981, hvor jeg var rasende ung, havde det været noget med på frivillig basis at plukke appelsiner, bage brød til hæren og lave mad til 500 i et folkekøkken i Israel.

Siden er der faldet mange appelsiner ned i min turban, og det er tilfældigheder, der har skabt mit arbejdsliv fra edb-operatør i en maskinstue på tre-holds-skift, til grafisk designer i et inhouse reklamebureau og for nuværende som teknisk konsulent hos en af Danmarks store it-virksomheder.

Jeg har aldrig stået i arbejdsløshedskøen og har været glad for både mine job og mine kolleger – men havde jeg haft muligheden for at vælge om, tænker jeg alligevel, at jeg var havnet et helt andet sted.

Mine nuværende kolleger har holdt mig ud i to år… i dag… jeg synes så absolut, at de havde fortjent den kage, jeg havde med til morgenkaffen.

Det synes de sjovt nok også selv (: