• Et øjeblik...

    For lav…

    Jeg har lige haft fat i vores lægehus for at få resultatet af fredagens blodprøve/INR-værdi. Det var ikke helt godt for den var dykket ned til 1,6. Det er noget rod, for sekretæren bad mig i fredags om at fortsætte uændret med medicinen – og dvs. at den garanteret er endnu lavere i dag.

    Jeg håber da, at de hurtigst muligt får indkøbt et nyt måleapparat, for det er utrygt at skulle gå så mange dage og vente på svar, uanset om værdien er for høj eller lav… begge dele er jo noget skidt!

    Jeg har en tid hos min læge i morgen, og så må jeg tage det op med hende for jeg synes det virker noget rodet og tilfældigt. Sekretærene som tager blodprøverne aner jo intet om medicineringen, og så længe jeg er ny i det her og indtil man har fundet rette dosis burde det være min læge, der tog hånd om det… synes jeg!

  • Et øjeblik...

    INR igen…

    Jeg havde lige et lille lægebesøg, der skulle klares på vejen hjem. En enkelt blodprøve skulle tages for at måle den her INR-værdi, som er så vigtig! Men lægehusets måleapperat var defekt, så blodprøverne bliver i stedet sendt til laboratoriet på Aalborg Sygehus. Jeg ikke får svar før mandag formiddag og det ved jeg ikke lige, hvor begejstret jeg er for. For hvor meget medicin skal jeg nu tage i weekenden? Jeg kan vel ikke gøre andet end fortsætte, som jeg har gjort den sidste uge…

  • Et øjeblik...

    De var kvikke i dag…

    Jeg var kun på hospitalet i en time – en enkelt blodprøve og så kunne jeg tage hjem. Jeg har ringet og fået dagens tal. 2,3 sagde den i dag – de er ved at være rigtigt godt tilfredse med mig. Jeg tror, de slipper mig på fredag 🙂 Kryds lige fingre for det!

    Der er et par gutter derude, der kommer til at savne mig, tror jeg. Dagens underholdning for dem har de sidste 10-12 dage bestået i at rykke et par stole hen ved siden af mig – og så vil de ellers gerne snakke – god humor har de begge to, så vi har grinet en del midt i al elendigheden. Den ene har udsigt til 6-7 uger mere – bundet til elektronisk overvågning som gør at han ikke engang kan gå ned i kiosken – jeg havde samme udstyr på de første dage og selvom det er trådløst så rækker det ikke længere end til elevatoren. Ikke noget rart sted at tilbringe sommeren.

  • Et øjeblik...

    Why

    Dagens INR tal var 2,2 – det var sådan set OK, men de vil alligevel gerne se mig igen både onsdag og fredag. Det er første gang INR-værdien ligger inden for det område den skal – og så var der jo også lige de blødninger… Jeg tager selvfølgelig gerne derud igen – jeg har jo ikke andet at lave alligevel, og de er jo så søde og så bekymrede for mig.

    På vej hjem i bilen hørte jeg Anni Lennox med nummeret “WHY”! Ikke bare er det et usædvanlig smukt stykke musik, men det ramte også lige i hjertekulen…

     

    PS: man kunne ikke se på hjertescanningen at mit hjerte er knust..! Jeg spurgte, men lægen smilede bare overbærende – så det er altså blot en metafor… det med de knuste hjerter.

  • Et øjeblik...

    God ferie…

    Så er poden sendt med sin far 8 dage til Kreta og jeg er overladt til mig selv i rollen som dyrepasser for to hunde, to marsvin og en guldfisk! “Onkel Jimse” har lovet at hjælpe mig med hundene, hvis jeg får behov for det – det er dejligt at have ham i baghånden.

    Jeg har det okay med at det bliver de to der rejser og jeg er glad for, at se Nanna glæde sig trods det, at det ikke bliver den ferie, vi havde regnet med. Men jeg er sikker på, at hun nok skal få en dejlig tur alligevel og se lige en vejrudsigt jeg sender hende ned til – klik her

    Der ikke styr på min medicinering endnu, så jeg havde slet ikke turdet rejse, selvom jeg godt kunne trænge til at komme langt langt væk herfra og tænke på noget andet. Jeg forsøger at gøre som der står i “manualen” og undgår de fødevarer, der påvirker INR-værdien og alligevel rutsjer den op og ned. Den skulle helst ligge stabilt mellem 2 og 3 og min ligger mellem 1,0 og 3,9…  det er ikke noget jeg mærker noget til, men er den for lav er risikoen for flere blodpropper større og er den for høj er det risikoen for blødninger, der er problemet.

    Jeg håber, næste uge vil give mig lidt medvind både på den ene og på den anden måde – det trænger jeg til!

  • helbred

    INR-værdi

    Dr. Bech fortæller: INR-værdi er en måleenhed for blodets evne til størkne
    .

    Jeg har lige ringet som aftalt til hospitalet og fået INR-værdien fra morgenens blodprøve, som skulle vise om pilledoseringen var korrekt… det var den tilsyneladende ikke, for nu har de så fået fortyndet mit blod så meget, at jeg kun må tage én pille i aften. Og så skal jeg møde igen i morgen tidlig til yderligere prøver!!!

    Og så vil jeg gå op og kigge på en ildebrand – god Sankt Hans aften!