• En ganske særlig pige har fødselsdag i dag…

    nannanDet er slut med at være teenager. Nu er hun sådan rigtig voksen… selvom hun selvfølgelig for altid vil være min lille pige.

    Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet.

    Smuk er hun… både udenpå og indeni. Smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm og altid til at stole på..!

    Hun har altid gået sine egne veje… truffet sine egne beslutninger… troet på at hun kunne dét, hun satte sig for.

    Indimellem spørger hun om min mening/råd, men som regel kun for at blive bekræftet i, at den vej hun går er ok.

    Det er ikke alle valg moar billiger, men jeg har jo selv lært hende, at det er vigtigt at leve det liv, der er godt for hende og er hun glad, er jeg også.

    Tænk sig… tyve år bliver hun i dag.

    0
  • 11 m/s fra vest og forberedelse til kaffemik

    Det var ikke det store fornøjelse at arbejde i haven i dag… men jeg havde sat mig i hovedet at bedene skulle renses og græsset slås og så måtte jeg se stort på at det blæste en hel pelikan derude.

    Det pibler op alle vegne, æbletræet har spæde grønne blade og tulipanerne står med store knopper. Desværre vælter skvalderkålen også frem sammen med alt det andet ukrudt. Jeg fyldte en sæk. Jeg kunne sikkert ha’ fyldt fem. Hvis jeg havde været fanatisk. Det er jeg så ikke!

    IMG_1344

    Jeg har hele den pukkelryggede, incl. ex-mand, ex-svigermor og papdatter til kaffemik på tirsdag og så må der gerne se lidt ordentligt ud både inde og ude.

    Vi bliver flere end jeg har kopper og pladser til, så jeg har måtte ud på lånemarkedet. Min mor og jeg har ens kaffekopper… ret smart når vi skal være rigtig mange. Havebordet er fundet frem. Mit spisebord, som ellers har to tillægsplader, har kun plads til 10 og det er langt fra nok når alle melder deres ankomst. Det bliver hyggeligt og jeg ved, at Poden bliver glad for at se hele banden på sin fødselsdag.

    IMG_1348_hvid

    0
  • Saturday morning chills

    familien5
    Min søster… dagens fødselar (:

    Jeg havde bestemt satset på at min søster havde sørget for sol og blå himmel på sin fødselsdag – ikke mindst fordi sengetøjstørring i haven unægtelig er noget mere effektivt end på sådan en småvåd og grå lørdag som den vi er stået op til.

    Det hænger der alligevel. Sengetøjet. Under taget på terrassen og så må det ind i tumbleren, hvis det ikke når at blive tørt ingen sengetid.

    Imens lytter jeg til Mads & Monopolet, sipper kaffe og forsøger lige at samle mig sammen til at få gjort lidt rent inden min gæst kommer og inden vi skal til fødselsdag.

    God lørdag og weekend (:

    [mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/smc.mp3″ colors=”#a93436″]

    0
  • Når en æbleskivebager, bager æbleskive kager

    Når man når min alder er der så mange år at fejre, at det er nødvendigt at sprede det over et par dage (:

    I går var det blot Poden og jeg – og i dag var det familien, som var inviteret på gløgg, hjemmelavede æbleskiver og juleknas.

    IMG_8150-2

    Jeg har fået “Forget shit and move on” plakat, dåse til dimser, Rice stjernestrimler, Instagram iPhone cover, Kähler urtepotter, mandolinjern, blomster, plæneklipper, nøglehængere og ‘frø’. For et par år siden forærede jeg Rikke en hoptimist i form af en frøprins… og så mødte hun Kurt! Nu håber jeg så, at der er samme gevinst ved det grønne dyr jeg har fået (:

    IMG_8152

    Jeg har også fået noget, som er knap så velkomment, nemlig en temmelig generende og insisterende hovedpine. Den betyder, at lørdag bliver forkortet og slutter langt før tid oppe under dynen med lukkede øjne.

    Jeg tænker, at en langsom søndag iført nattøj og i eget selskab er lige hvad jeg trænger til inden jeg kaster mig ud i årets sidste arbejdsdage.

    0
  • HIP HIP HURRA

    Verdens sødeste lillebror bliver 3 år i dag.

    3aar

    Jeg synes nærmest han har været her altid og derfor blev jeg en smule overrasket over, at det rent faktisk kun er knap 4 måneder siden, vi hentede ham i Skive.

    Det er første gang, jeg prøver at overtage en voksen hund og havde jeg nogen betænkeligheder i den retning, så er de forlængst forduftet. Det er gået over al forventning, men han er jo også en helt normal og velfungerende hund. Det var ydre omstændigheder der gjorde, at han skulle have ny familie og ikke adfærdsproblemer.

    Han er faldet rigtig godt til i vores lille familie og vi knuselsker den store blide basse.

    I eftermiddag falder der et godt ben af, hentet hos min lokale pusher og en skål af den gode hundemad (:

    Hunde er ikke hele mit liv… men de gør mit liv helt!

    0
  • Fire dage til fredag

    Da jeg gik med hundene i morges var det meget svært at tro på, at eftermiddagen faktisk skulle blive ganske fin.

    IMG_7071

    Regnen silede ned og jeg var gummiklædt fra top til tå da jeg bevægede mig ud i morgenmørket. Den gamle udviste ikke den helt store entusiasme og ville vist helst være blevet i den varme kurv.

    Men ud dét skal de.

    Hver morgen.

    På min vej rundt i byen kan jeg se flere hundeejere stå i havedøren eller køkkenvinduet med en kop kaffe – og så kan hunden lufte sig selv i haven.

    Den slags slendrian går ikke her.

    Både to- og firbenede har godt af både den friske luft og motionen… desuden har hundene også behov for at bruge næsen og læse morgenens ‘avis’ inden deres matte tager på job.

    IMG_7087-2

    I overmorgen er det Lillebrors fødselsdag. Han bliver 3 år og har med garanti været sødere end dem der har fødselsdag i dag 😉

    Han har ikke lavet nogen ønskeseddel, men mon ikke han bliver glad, hvis jeg lægger vejen omkring dyrehandleren og tager et par gode ben med hjem?

    Jeg tror det.

    IMG_7106

    0
  • Plads til forbedring

    Det er heldigt, at jeg har fået noget ordentligt regntøj for kl. 5:30 da jeg bevægede mig ud i morgenmørket med hundene stod himmel og hav nærmest i et.

    Jeg var nu godt forberedt, for det har rykket godt i taget på æblehuset og regnen har pisket mod tagvinduet hele natten.

    Hundene synes ikke det var fedt at skulle ud og turen blev da heller ikke ret lang. De fik hurtigt gjort sig rene og vendte så om.

    Til gengæld synes de det er fedt, når de kommer hjem og skal tørres. Der kan komme ret meget sjov ud af sådan et gammel håndklæde (:

    paraplyer

    Godt man ikke har fødselsdag i dag… der er god plads til forbedring til næste år… men tillykke alligevel! (:

    0
  • HIP HIP Hurra

    Ferien afbrydes et kort øjeblik for at lykønske HH Arabella – aka Ninjaen – med 7 års fødselsdagen (:

    IMG_4841

    Må hun leve mange år endnu…

    0