• Et øjeblik...,  Poden

    Det var en fredag aften

    For 23 år siden vil jeg ikke påstå, at jeg havde det skide godt ved den er tid.

    Godt nok havde hun meldt sin ankomst på terminsdagen, men hun var dæleme længe om finde vejen ud. Der gik 13 timer fra vi mødte ind på fødegangen tidligt fredag morgen – med hvad de kaldte ‘små veer’ – til hun ankom kl. 19.02.

    Bortset fra længden var det en fødsel helt efter bogen, naturlig og udramatisk.

    Billedet er det første, der nogensinde er taget af hende.

    Hun er fotograferet af jordemoderen lige efter fødslen og mens hun blev vejet, men det her er det første portræt.

    Hun er én time gammel.

    Snart er det 23 år siden.

  • Et øjeblik...

    Pigen med de smukke brune øjne

    Iflg. Danmarks Statistik er der 12.386 med fornavnet Nanna.

    Nanna er et nordisk pigenavn, der betyder “dristig”, “modig” eller “smuk”.

    Smuk passer ret godt til min Nanna… og det gælder både indvendig og udvendig.

    I dag bliver hun treogtyve!

    Jeg har sagt det før, men det tåler sagtens en gentagelse.

    Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet.

    Smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm..!

    Jeg føler mig meget meget heldig over at være blevet mor til lige præcis den her Nanna.

    Tillykke min skat

  • Et øjeblik...

    Hvad har jeg NU købt?

    Sådan var tanken da, der lå besked fra GLS om, at der var pakke til mig.

    Det var så ikke noget jeg selv havde købt, men derimod en fødselsdagsgave fra et sødt og betænksomt menneske, jeg kender nede fra Boes.

    Gin, tonic og et smukt Yerst glas, hvor det næsten ser ud som om, der er indbygget is i glasset.

    En G&T var præcis hvad jeg trængte til efter en hektisk dag på jobbet.

    Af hjertet, tak!

    Ellers var det så som så med den fødselsdag i går.

    Jeg plejer, at holde fri og have kaffegæster, men jobbet kræver sit i øjeblikket og fridage i utide er desværre ikke en mulighed, så udover et besøg af Poden til aftensmad var der ikke meget festivitas på denne fødselsdag.

    »Du kan give uden at elske, men du kan ikke elske uden at give« har glaskunstneren skrevet på kortet der fulgte med glasset… det tænker jeg, skal være udgangsreplikken denne onsdag (:

  • Et øjeblik...

    Dagen derpå

    Ti personer til cacao, boller og Pavlova, og tre til stegt flæsk og persillesovs… jeg er pænt tilfreds med at have en opvaskemaskine. Den sidste oprydning er klaret her til morgen og opvaskemaskinen kører med sidste hold service.

    Fødselsdagsbarnet var glad og tilfreds med gæster, gaver og forplejning.

    I aften holder hun fødselsdag for sine venner og det er helt sikkert ikke cacao, der er i glassene (:

    IMG_5611

    Lillebror synes, at det er en fest at have gæster og da hans yndling menneske, Jesper K., kom senere og delte biabed’en med ham var han i sit es.

    I dag er her kun Lillebor og jeg… det øsregner og vi skal absolut ingenting.

    I N G E N T I N G, sagde jeg!

    God lørdag til jer.

  • Poden

    HIP HIP HURRA

    nanna-22-2Jeg siger det samme hvert år – jeg ved det godt – men en god ting tåler sagtens en genudsendelse.

    En ganske særlig pige har fødselsdag i dag… toogtyve bli’r hun denne gang… pigen med de smukke brune øjne!

    Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet.

    Smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm..!

    Jeg føler mig meget meget heldig over at være blevet mor til lige præcis hende ♥

  • Et øjeblik...

    Aprilfool

    Jeg tabte kæben et ganske kort øjeblik da jeg på TV2 så, at der blev kørt en levende gensplejset mammut ind i elefanthuset i Aalborg Zoo… lige indtil jeg også kom i tanke om, hvilken dato det er i dag.

    Der var flere gode i dagens aviser – bla. skal rådhusklokkerne fremover spille Rasmus Seebach. DET var heldigvis også en aprilsnar.

    Udover at være en dag, hvor man skal tage alting med et gran salt, så er det også P’s fødselsdag og – selvfølgelig – har solen har skinnet fra en blå himmel hele dagen.

    Den kunne nærmest heller ikke tillade sig andet (:

    Også aftenen blev smuk og det er igen helt vidunderligt, at gå en tur langs fjorden og runde havnen mens solen går ned.

    Fredagsfridagen var så meget i orden.

  • Familie

    Forår og fødselsdag

    Kalenderen siger, at det er den første forårsdag. Den siger også, at det er min søsters fødselsdag.

    Det betyder, at jeg skal ud af sofaen og se om jeg kan komme til at ligne et menneske igen. I hvert fald i nogle timer i aften, mens jeg skal være i familiens selskab.

    Måske synes jeg, at det går et lille my bedre i dag… men det synes jeg også i går morges og i løbet af dagen viste det sig ikke at være tilfældet.

    Der er kun én god ting, at sige om den her situation: vækkeuret ringer ikke kl. 5.

    Resten havde jeg gerne være foruden 🙁

  • Et øjeblik...

    Jeg er klar..

    Her dufter af nybagte boller, bordet er dækket og lige bortset fra, at jeg fortsat er i nattøj er jeg klar til dagens gæstebud.

    Det er helt traditionelt med varm cacao med flødeskum, boller med smør og lagkage.

    Hvis Podens tømmermænd tillader det, tager vi ind og spiser i byen i aften… ellers er der jo altid biksemad 🙂

  • Et øjeblik...

    Nu bæres lyset frem.. igen!

    birthsday1Endnu et år i mit liv er gået.

    Når jeg kigger tilbage på mit år som 52, føles det nogengange som om der ikke er sket en skid.

    Jeg har det samme job, jeg bor det samme sted, jeg har ikke tabt et eneste gram (tværtimod) og jeg sover stadig diagonalt i sengen.

    Jeg mødte ellers en dejlig mand i starten af året, en rigtig dejlig mand som sagtens kunne ha’ udfyldt den tomme plads… men vi er sq aldrig rigtig kommet længere end level 1 og selvom jeg har været virkelig virkelig virkelig tålmodig, så tror jeg ikke længere på, at vi kommer videre. Han er stadig en del af min verden og jeg har stor glæde af vores relation, men uanset hvad jeg gør, så flytter vi os ikke en meter.

    Nåmen jeg fik da forresten også ny bil… og iGo og jeg VI flytter os.

    Vidt omkring.

    Vi har vel efterhånden nået level 17 sammen. Eller noget.

    Selv har jeg nået level 53.

    Og det er ret okay, at være præcis her i livet, så jeg tager gerne turen til næste level også.

  • Et øjeblik...

    December december, det er længe siden sidst

    December bydes velkommen med sin overflod af selskabelighed… fødselsdage, julefrokoster, rejser og julen ikke at forglemme.

    Vi lægger ud med min mors fødselsdag – hun bliver 83 netop i dag. Jeg er ikke sikker på, at hun selv ville kunne huske det, hvis ikke vi mødte op og mindede hende om det (:

    På fredag er der firmajulefrokost med 552 feststemte kolleger og i ugen efter drager jeg en tur til hovedstaden.

    Så er det sørme også blevet tid til min egen fødselsdag. Jeg bli’r… alder er bare et tal, skal vi ikke nøjes med at konstatere det

    Jeg har et par fridage i ugen efter og Poden og jeg, tager på en af vores tilbagevendende shoppingture til broderlandet mod nord.

    Sidste år hængte vores tur pludselig i en tynd tråd, eller rettere i en sprunget kilerem – men takket være verdens bedste Bent blev vores tur reddet i sidste øjeblik.

    I år er bilen nærmest spritny og det eneste, der kan forhindre vores tur er en færgeaflysning.

    December december… velkommen, jeg er klar til at lægge arm!

    afslutning