• Mor-stuff,  Poden

    Verdens bedste Nanna

    Medierne er ved at flyde over med forberedelser til Dronningens fødselsdag – men nu skal det altså ikke alt sammen handle om hende. I dag er der nemlig en fødselsdag, der er mindst lige så vigtig… vigtigere faktisk… nemlig HKH Podens.

    I dag kan det godt ærgre mig lidt, at jeg ikke klemte ballerne sammen og ventede med den fødsels til over midnat. Tænk bare at have fødselsdag sammen med Dronningen, hvor der flages festligt over alt, på offentlige bygninger, på busserne osv.

    Men den fredag aften tror jeg ikke lige jeg havde Dannebrog i tankerne… den fødsel skulle bare overståes. NU! Men havde hun ikke fået et skub, i form af fosterhindesprængning og et enormt varmt og langt karbad – tror jeg såmænd hun havde ventet til dagen efter. Eller også var hun blevet derinde… sådan føltes det i hvert fald.

    Noget andet er, at jeg havde en aftale med min jordemor om at det netop skulle være den 15. april. Og jeg plejer at holde mine aftaler. Det var da også hendes første ord, da hun kom ind på fødestuen: det er da rart med nogle mennesker man kan lave en aftale med.

    Det har været et vildt år hendes 29.

    Hun er selv blevet mor – større bliver det vist ikke.

    Jeg har sagt det før, men det tåler sagtens en gentagelse.

    Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet.

    Smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm..!

    Jeg føler mig meget meget heldig over at være blevet mor til lige præcis den her Nanna.

    Tillykke min skat ♥

  • Et øjeblik...

    Mere fejring

    Havde jeg troet, at min fødselsdagsfejring var et overstået kapitel, så tog jeg fejl. Da jeg mødte på job i dag kunne jeg stort set ikke komme til min arbejdsplads for flag.

    Da alle var mødt fik jeg gaver fra både kolleger og fra firmaet. Flotte flotte gaver.

    Hjemme ventede også en gave – den fineste anemone vase fra Yearst Glas.

    Jeg er så glad og taknemmelig over alle de, der har tænkte på mig.

    Knap så glad blev jeg for gaven jeg fik i går fra Region Nordjylland… en mammografi screening. Kunne de ikke lige have ventet bare en dag 😉

  • Et øjeblik...

    Nu bæres lyset frem

    Nu bæres lyset frem
    stolt på din krone.
    Rundt om i hus og hjem
    sangen skal tone.
    Nu på Lucia-dag
    hilser vort vennelag
    Santa Lucia, Santa Lucia
    .

    Her ved vor ønskefest
    sangen skal klinge.
    Gaver til hver en gæst
    glad vil du bringe.
    Skænk os af lykkens væld
    lige til livets kvæld
    Santa Lucia, Santa Lucia.

    Frem til kalenderreformen i 1700, hvor den gregorianske kalender blev indført, var den 13. december årets korteste dag.

    Dermed faldt Lucias helgendag sammen med vintersolhverv og blev en lysfest midt i den mørke tid.

    I dag er årets korteste dag den 21. december.

    13. december er ikke bare Lucia dag, men også min fødselsdag – uanset hvilken kalender man kigger i – og sikken et år mit tresindstyvende af slagsen har været.

    Med sådan en hilsen gør det ikke så meget at runde 60 😉

    På den gode måde.

    Størst af alt er helt klart at jeg er blevet mormor – det er stort og forunderligt. Både det lille nye menneske, men også glæden ved at se min smukke datter og hendes mand vokse i rollen som forældre. De gør det SÅ godt og har en lille pige, der stortrives i den lille familie hun er havnet i.

    I søndags havde jeg familien til fødselsdag. Min svigersøn er uddannet kok og jeg havde ønsket mig en middag til hele banden. Og det fik jeg. Jeg havde bestilt wienerschnitzel med hele svineriet og der var ingen, der kunne rokke med et øre bagefter.

    I dag er hilsnerne strømmet ind både her og der. Jeg har haft besøg af Nanna og Solveig, og i eftermiddag kom en ven og kollega forbi.

    Vejret har været rigtigt ‘Mette vejr’ og jeg gik med den dejligste lykkefølelse da hundene og jeg travede en tur i skoven med knirkende sne under støvlerne og solen glimtende mellem træerne.

    Det er helt ok at være opgraderet til version 6.0.

  • Et øjeblik...

    Endnu et år er gået

    I dag er jeg gået ind i mit sidste år i 50’erne.

    Jeg kan sagtens se, at jeg er blevet ældre, men holder jeg mig væk fra husets spejle er jeg helt den samme som for 40 år siden.

    Eller næsten… for kroppen er blevet slidt.

    Og tung.

    Jeg blev fejret både lørdag og søndag – det er helt royalt – med besøg af min søde familie og fik nogle rigtig dejlige gaver; tallerkener, Knitting for Olive strikkebog, dejskraber, vægbillede og lækre hjemmelavede ting til at fornøje munden med.

    På facebook, Instagram, mail, sms og linkedin er der dagen igennem kommet hilsner, som hver og en er læst med glæde.

    Det er slet ikke så ringe at have fødselsdag selvom det er på en kedelig og grå december dag.

    Udover at have fødselsdag blev det også en dag, hvor jeg fik en tid til min 3. Covid-19 vaccination og hvor Støjberg fik sin dom i Rigsretten.

  • Et øjeblik...

    Hundrede

    I starten af det nye år skal der fejres 100 års fødselsdag i mit hus.

    Fødselaren, som er murerens mor, bor på plejehjemmet i Hals og fordi Covid-19 fortsat er en aktiv spiller bliver det kun med børn og svigerbørn.

    Jeg blev spurgt, om de måtte låne mit hus til begivenheden som en plan B, hvis det nu ikke skulle være muligt at finde et egnet sted, men det blev, af mange gode grunde, hurtigt til plan A.

    Fødselaren har bestemt menuen og desserten skal stå på romfromage. Mureren er ikke nogen stor dessert kok og har bedt om min hjælp – og den sender jeg så videre… har du en god opskrift eller bare nogle tips til hvordan jeg lykkes med husblassen i sådan en dessert, vil jeg bliver meget glad. Og er der noget med, at der skal bruges mindre husblas, hvis man laver den dagen før?

    (billedet er citronfromage fra arkivet)

  • Familie

    Tillykke mor

    Otto, Erik, Poul og Birthe

    På denne første dag i december ville min mor været blevet 88 år.

    Det blev hun så ikke og med Coronaens indtog tænker jeg, at det er meget godt. Hun ville ikke have forstået isolationen.

    På billedet er hun sammen med sine brødre Otto, Erik og Poul.

    Drengene, som hun kaldte dem.

    Når hun talte om, at hun gerne ville hjem og jeg så spurgte, hvor hun gerne ville hjem til, var det til ‘mor og drengene’.

    Jeg er lidt ked af først at være kommet i kontakt med hendes kusine efter hendes død. Jeg tror, at det ville have været til stor glæde for min mor at se de breve og billeder, som jeg har fået tilsendt.

    Erik, Otto og Poul er født henholdsvis i juni 1921, juli 1922 og oktober 1923 – 3 drenge på 2,5 år. Det er barskt, men det er en helt anden historie.

  • Et øjeblik...

    Et år ældre

    Min syvoghalvtredsindstyvende fødselsdag startede med en udgave af Happy Birthday, der nemt kunne måle sig med Marilyn Monroes sang til J.F. Kennedy… blot for mandsstemme. Nemt!

    Den startede også med sol på en næsten klar himmel, men det fik en ende da jeg besluttede at vejret var så fint, at jeg ville tage tidligt hjem og gå en lang tur med Bob i skoven.

    Det var også morgenbrød med kolleger, hilsner på IG, Facebook, SMS og Linkedin. Dejlige gaver fra familien, fra Rikke og fra Nanna… incl. en Ikeapose fyldt med vasketøj fra sidstnævnte.

    Dagen endte på Il Ristorante Fellini i verdens bedste selskab.

    Af hjertet tak for det hele.

    Den er slut nu og det samme er jeg – træt og mæt og glad.

    Og så er der et helt år til næste gang!

    (den eneste gave, der ikke var så velkommen var den p-bøde, der ventede mig da jeg hentede bilen på den p-plads, hvor jeg altid holder. Jeg var ikke opmærksom på nye regler på pladsen – det kostede mig kr. 795 at holde i en forkert bås en fredag aften. Øv – det kunne de ikke være bekendt)

  • Et øjeblik...

    Hold da kæææææft, hvor bli’r jeg gammel

    Det er jo næsten ikke til at holde ud at tænke på, at jeg i dag runder de 56.

    S E K S O G H A L V T R E D S

    Nå… så slemt er det faktisk ikke og alder er jo bare et tal.

    Jeg stortrives i præcis den alder jeg har nu selvom jeg også må se i øjnene, at jeg befinder mig i den sidste halvdel af livet.

    Der er en ro i tilværelsen, som jeg bestemt ikke havde da jeg var yngre. Ingen dramaer og intet pres om fx. at skulle leve op til tidens idealer – bare en dyb tilfredshed med det sted, hvor jeg er lige nu.

  • Et øjeblik...

    Første december

    På denne første dag i december har min mor fødselsdag. Hun bliver 86 denne gang, men ved det næppe selv.

    Der er ikke meget tilbage af den mor jeg kendte. Hun ligner sig selv, men hun er ikke længere derinde. Det er svært at kommunikere med hende. Hun siger en masse, men det er fuldstændig uden sammenhæng.

    Hun bor i dag på demensafsnittet på plejehjemmet Fjordparken her i Hals og der er også der, at vi i dag samles for at fejre hende.