-
Stakkels Bob
På vej hjem fra dyrlægen i Sulsted tænkte jeg, at det kunne være skønt at køre omkring hundeskoven i Hammerbakker og lufte hundene der.
Det viste sig, at der hver dag kl. 16 er en sammenrend af hunde fra Vodskov og da vi ankom blev vi mødt af 12-13 hunde og deres mennesker.
Både Bob og Irma er sociale væsener og vil rigtig gerne lege med andre hunde uanset størrelse og der var da heller ingen optræk til ballade, men de var alle – uden undtagelse – på nakken af Bob og en flok store hunde, der humper ham på én gang fra alle sider, så fik den bette Bob på et tidspunk nok og sagde fra.
Jeg har aldrig oplevet Bob blive vred for alvor – og har heller ikke lyst til det – så da han blev presset mere end han brød sig om, gik vi vores vej.
Bobben blev eftermiddagens helt store prygelknabe. Det var synd – de skulle have fundet nogen på deres egen størrelse at mobbe.
Irma synes det var overvældende det hele og holdt sig i nærheden af mig.
Det årlige sundhedstjek hos Mogens Dyrlæge var tilgengæld en god oplevelse. Både for hunde og ejer. Hundene får al opmærksomheden. Og godbidder. Ejeren ros for opdragelse (*host*) og foderstand.
Bob har været på kur og tabt det ønskede ene kg og er dermed tilbage på sin idealvægt på 10,7 kg.
Irma vejer præcis 1 kg. mere – 11,7 – og er i super flot form.
Begge meldes i tiptop stand, har fine sunde tænder og tandkød, ingen vejrtrækningsbesvær, sunde led og normal hjertelyd.
-
På den anden side
Irma har været til morgen konsultation hos Mogens Dyrlæge og fået fjernet sine ti sting. Det var helet så fint og hun er nu igen klar til at give den gas i skoven og ved stranden.
De første par dage efter operationen var hun lidt pjevset, men jeg synes forholdsvist hurtigt, at hun var ovenpå igen. Hun er blevet voldsomt forkælet og nu udestår der så lige at få hende til igen at forstå, at sofaen… hele sofaen er min!
Dagen efter operationen og i dag…
Det er helt tydeligt at mærke, at de kun har været luftet i bånd i de sidste ti dage og i weekenden skal vi ud, hvor det er muligt at løbe solen sort og komme af med den indestængte energi.
-
Alt er fortsat godt
Min lille ferie har været meget atypisk. Feriedage betyder ofte, at vi drager ud i verden, men fordi Irma er nyopereret har vi holdt os i nærområdet og kun gået småture.
Jeg klager ikke… der er Tour de France i mit tv og jeg strikker på det sidste ærme i min Anker Cardigan, så jeg er godt underholdt.
Det går godt med Irma. Såret ser fint ud og hun virker ikke længere smertepåvirket. Hun er syet med nogle temmelig stive tråde og ind i mellem kommer hun farende med halen mellem benene som om nogen har stukket hende… jeg tror det er trådene, der er efter hende 🙂
Hun skal have smertestillende og penicillin et par dage endnu, fredag morgen skal trådene fjernes og så er vi på den anden side.
Til morgen gik vi tur på Hjørnet af land.
Der holder en fin ung buk til derude, som ikke er det mindste bange for hverken hundene eller mig. Først troede jeg, at den måske var skadet siden den ikke stak af, men en jæger forsikrede mig, at de unge bukke endnu ikke ved, hvad de skal være bange for.
Jeg er nu også ganske ufarlig og skyder kun med løs krudt.
-
Alt er godt
Klokken 9:30 lagde Mogens Dyrlæge Irma til at sove og inden jeg gik, var hun helt væk.
Et par timer senere kunne jeg hente hende igen helt groggy efter operationen.
Alt var gået fint. Der blev fjernet en livmoder, som var en smule fortykket og potentielt kunne skabe problemer i fremtiden, så jeg tænker, at det var en god beslutning at få hende steriliseret. Som en lille bonus fik hun også fjernet den lille navlebrok hun havde. Ikke en der havde nogen som helst betydning, men nu er den væk.
Hun har spist og tisset, men er fortsat temmelig medtaget af bedøvelsen. Hun skal holdes varm og i ro, men groggy som hun er, er det intet problem – hun ligger under sin dyne ved siden af mig i sofaen.
Hende ser vi ikke rigtig før i morgen 🙂
-
Dr. dyr
Vi har været til det årlige eftersyn hos Dr. Dyr.
Begejstringen for at komme til dyrlæge ville ingen ende tage. Endelig nogen, der kun så på dem og havde masser af godbidder.
Bob var den første på bordet.
Han vejer 10,6 kg og jeg fik meget ros for den fine foderstand han er i trods kastreringen.
Jeg synes, at han virker ‘buttet’ i forhold til Irma, men det er kun fordi det er to helt forskellige typer.
Han blev vaccineret og passet blev stemplet.
Irma vejer 11,1 kg.
Jeg får lyst til at tilføje… KUN 11,1 kg.
Jeg havde forventet 1,5-2 kg mere end Bob, men blev snydt. Ikke fordi hun er meget større, men fordi hun fremstår langt mere muskuløs og føles langt tungere at løfte på.
Vi fik talt om hendes første løbetid og om den dårlige oplevelse den havde været.
Jeg var ikke bekendt med, at tæver kan have ondt på samme måde som kvinder kan have menstruationssmerter, men det kan de. Og i hvert fald første gang, er det en helt ny oplevelse som hun ikke har anet hvad hun skulle stille op med.
Jeg tror, at jeg afventer løbetid to inden jeg beslutter hvad der skal ske. Der er både for og imod sterilisering – på positiv siden kan man spare en tæve for mange sygdomme fremadrettet ved at sterilisere tidligt.
Der var intet at bemærke på nogen af dem og han synes, at de begge er så fine, at han bad om opdrætters kontaktoplysninger til en anden kunde, som netop har mistet netop en fransk bulldog.
-
Så røg løgene
Bob blev i sommer kemisk kastreret. Det har haft den ønskede effekt og taget hanhunden ud af ham – uden at gøre ham tandløs.
Med Irmas ankomst til januar besluttede jeg at gøre det permanent og derfor har han i dag mistet sin manddom for alvor.
Hos min dyrlæge er man sammen med hunden indtil den sover før operationen og derfor ser Bob noget slået ud på det sidste billede 🙂
Operationen er forløbet helt efter bogen. Han er fortsat helt groggy og går som om han har en seriøs brandert på – håber ikke tømmermændene bagefter er lige så slemme.
Når han nu var i narkose bad jeg Dr. Dyr om at tage et røntgenbillede, så vi kunne se status på ryg, hofter og knæ. Han laver ofte sådan et sjovt lille chassétrin med højrebagben når han går/løber og det kunne være fordi han havde ondt.
Nu viser det sig, at det er rent krukkeri. Alt ser nemlig ud til at være super fint.
Du kan se røntgenbillederne i fuld størrelse ved at klikke på dem.
Nu venter jeg blot på, at patienten vågner op af sin rus 🙂
-
Så gider vi godt det får en ende
Bob runder lige straks de 11 kg.
10,9 kg. vejede han helt præcist på Dr. Dyrs vægt i dag.
Vi var på endnu et besøg fordi hans mave ikke kan blive sådan helt rigtig i orden. Det meste af en måned har det svinget op og ned, med dage med meget tynd mave og manglende appetit og andre dage, hvor det har været helt normalt det hele.
Han har fået penicillin en gang og det hjalp. Nu prøver vi en anden slags kombineret med et helt nyt ‘gastrointestinal’ produkt – og så må han udelukkende få Hills skånekost og ikke en eneste godbid eller tyggeben de næste 5 dage.
Mange hunde tåler ikke den protein, der er i oksehud og griseører – jeg havde ikke tænkt så langt, at et tyggeben også ville kunne påvirke fordøjelsen.
Han er heldigvis fuldstændig upåvirket, glad og smart-i-en-fart præcis som han plejer – så jeg er ikke det mindste bekymret.
-
Et stk meget fin bulldog
Bob og Jack er et par vilde bulldogknægte og efter nogle dages pasning, mens Poden og jeg ferierede i det svenske, kom Bob hjem med et ‘sæbeøje’. Om det er sket i leg, om han er kommet for tæt på en gren eller hvad pokker der er sket vides ikke.
Uanset synes jeg, at han virkede så generet, at der ingen vej var uden om dyrlægen. Der var ingen skade på selve øjenæblet heldigvis, men øjet var alligevel så hævet og påvirket at han nu er på øjendråber og antibiotika.
10,4 kg vejer han. Jeg synes, at han er meget kompakt og har været bange for, at han er for tyk. Men Mogens Dyrlæge synes han er i rigtig fin foderstand – en bulldog er jo en lille kompakt og muskuløs fætter. Han vurderer en voksen vægt på omkring 12 kg.
Han synes i det hele taget, at Bob er en meget fin bulldog og bemærker også, at der overhovedet ingen lyd er på hans vejrtrækning… en skavank rigtig mange bulldogs har.
En anden typisk skavank er en dårlig fordøjelse, som betyder at afføringen er lind og at de prutter meget. Heller ikke den har Bob fået med sig – eller også holder Royal Canins racespecifikke foder faktisk hvad de lover. Eller en kombination.
Jeg er enig med Dr. Dyr – han er en fin lille fyr. Og sjov. Og irriterende. Men mest fin og sød.
-
Det var en lørdag aften
Felix har ikke spist i nogle dage.
Torsdag slog jeg det hen med hans sædvanlige krukkeri.
Fredag prøvede jeg at gøre maden mere lækker… uden held.
I dag lørdag er han blevet tiltagende mat og jeg tiltagende bekymret.
Jeg fik fat i vagtdyrlægen og han bad mig tage hans temperatur. Den viste 39.8. Hundens normal temperatur er 38.5, så den var noget forhøjet.
Vi aftalte at mødes på klinikken i Vester Hassing.
Der blev taget blodprøve og testet for borrelia. Lunger og hjerte undersøgt. Maven mærket igennem. Intet usædvanligt. Han behandles derfor for en infektion af ukendt art.
Han fik en injektion med både penicillin og smertestillende – og piller med hjem til de næste 8 dage og forventes at have det meget bedre allerede i morgen.
Kryds fingre for, at han får ret.
-
Anbefaling modtages med kyshånd
Den dyrlæge, som jeg har brugt, siden jeg fik min første hund, da jeg var midt i tyverne, har desværre valgt at stoppe sin praksis og jeg skal derfor have fundet en ny.
Hvis du har hund, kender du sikkert godt til, at det valg ikke er ligegyldigt og kan du hjælpe mig ved at anbefale en (eller evt. det modsatte: fraråde en) så vil jeg blive meget glad.
Det skal selvfølgelig helst være i Aalborgområdet, men jeg kører gerne efter den rigtige!