Morgenen startede med et ørelægebesøg.

Siden jeg i starten af 2009 tabte mit sidste dræn, har jeg haft konstant hul på trommehinden. I dag kunne Genefke så konstatere, at det fortsat ikke er groet sammen og højst sansynligt heller ikke gør det.

Hørelsen på det øre er af samme grund stærkt nedsat og han ville derfor anbefale en “lille” operation, hvor man løsner øret, snupper et lille stykke muskel og lapper trommehinden med den. Løsner øret… jeg synes absolut ikke det lød som “lille” og spurgte om det nu også var nødvendigt.

Det er som at vælge mellem pest og kolera for med hul i trommehinden hører jeg dårligt – uden hul lukker det eustakiskerør, hvilket resulterer i konstante propper i ørene. Ælle bælle.

Jeg måtte selv bestemme, sagde han.  Og for lige at demonstrere, hvor dårlig hørelsen faktisk er på det ene øre, satte han ved hjælp af salve en lille papirlap på hullet i trommehinden. Hold da op, sikke en forskel med normal hørelse på begge ører. Jeg blev helt forskrækket, da jeg kom ned på gaden og måtte sænke lyden væsentligt på mobilen første gang den ringede 🙂

Men en operation, hvor man løsner øret… hmmm… lyder det ikke voldsomt drastisk?