• Et øjeblik...

    5. juledag

    Jeg nyder den stille langsomme morgen (som nu snart er blevet middag), morgenkaffen og chat med gode venner. Jeg redigerer billeder, mens TV2 News flimrer i baggrunden. Poden sover endnu… det samme gør Pelsdyret.

    Sidstnævnte var på operationsbordet i går og det har vist taget ganske hårdt på hende. Hun spiste normalt i aftes og deltog, omend med nogen modvilje, i et par lufteture, men ellers har hun sovet. Og sovet. Og sovet.

    Jeg har en aftale i eftermiddag og må nødvendigvis ud af nattøjet. Poden skal på job kl. 16, så også hun må ud af fjerene på et tidspunkt. Pelsdyret har hverken en date eller et job… så hun får bare lov at sove videre.

    I mit næste liv vil jeg være en hund. Tænker jeg.

  • Et øjeblik...

    Forkælelse

    Nyskudt rådyr lever… der er én, der skal forkæles i aften (:

    Jeg ville ha’ forkælet samme pelsdyr ved at købe en bunke tørrede/røgede kalveunderben som en lidt forsinket julegave. Fandt dem på nettet til 30 kr. stykket. Det var en okay pris taget i betragtning, hvor meget fornøjelse, der ligger i sådan et… men da jeg kom til kassen ville forretningen ha’ 120 kroner for at sende… uanset om jeg købte ét eller ti!!! Så droppede jeg det indkøb igen.

  • Et øjeblik...

    Smukhed

    Skoven er skøn… selv en småfugtig halvmørk mandag eftermiddag. Den sidste dag i oktober. Der er ikke meget lys at hente og det forsvinder næsten hurtigere end jeg kan nå at få røjserne på. Men efter en dag på jobbet, hvor jeg næsten følte mig ansat i en børnehave fyldt med urimelige unger, så er det ualmindeligt befriende at trave en tur… bare den rødhårede og jeg.

    Der er sørget for min mor. Poden er ikke hjemme.

    Jeg kan bare række ud efter stjernene…

  • Et øjeblik...

    Godt begyndt

    Det hører sjældenthederne til at den rødhårede ligger ned, mens vi kører bil. Men 2 timer på en total mennesketom strand i selskab med sin matte og en gul tennisbold tog pusten fra hende. Fuldstændig. Hun sov hele vejen hjem og nu en time senere har hun ikke vippet med et knurhår over i fatboyen.

    Jeg holder fri i dag. Fra selskabelighed, fra Poden, fra hospitalet… og indtil videre har det være en fremragende lørdag.

    God en til dig.

  • Et øjeblik...

    En nærmest almindelig søndag

    Med en hund i den ene hånd, et kamera i den anden og en god portion vilje kan man sådan en skøn søndag morgen godt abstrahere fra, at verden ikke er helt som den plejer.

    Der var skønt ved fjorden. Morgensolen kiggede gennem disen og der var både stille og lunt. Vi så et par rådyr og en stor flok fugle af en art, der så ud som om de var ved at samles for at rejse mod syd i fællesskab. Ellers var der kun os to.

    Vi fik et par timer til at gå. Den rødhårede med dét hunde nu gør… snuse, tisse, rulle, bade. Og hendes matte med et øje på dyret og det andet klistret til 7D’erens okular.

    Senere i dag skal jeg på Sygehus Nord. Jeg har min fars bærbare med og selvom han siger “han ikke gider” næsten uanset hvilken type adspredelse vi stiller op med, så tager jeg den med. Måske får han lige pludselig lyst.

    Men først har jeg noget meget langt græs der skal slås. Jeg gider heller ikke, men jeg skal. Ha’ en dejlig søndag.

  • Et øjeblik...

    Lårt

    Er der ikke noget med, at man altid bør følge sin første indskydelse…

    Som for eksempel da jeg i eftermiddag havde besluttet, at tage den rødhårede med ned til hallen for at stemme… og i stedet gik i skoven med kameraet over skulderen. Jeg havde spottet i går, at skovbunden var fyldt med svampe og med fint fotovejr vandt første indskydelse altså ikke… desværre! Og jeg endte med at komme hjem med en hund, der var sølet ind i kattelort og derfor måtte op i bilvasken. ØV 🙁

     

     

  • Et øjeblik...

    Katia

    Når man har en hund, der ikke bryder sig om blæsevejr og som reagerer med en voldsom pusten… og der så kommer resterne af en tropiske orkan forbi… så kan natten altså pludselig godt blive meget lang 🙁

  • Et øjeblik...

    Man har en plan indtil man laver en ny

    Den sidste feriedag skulle have haft et helt helt andet indhold end den rent faktisk fik. Store motorer og udstødningsgasser blev skiftet ud med den friske luft ved stranden.

    September viste sig fra sin lune og milde side, så vi startede Poloen og kørte mod vest. Vi havnede helt derude, hvor næste landfaste sted mod vest iflg. min geografiske viden er Aberdeen. Den rødhårede er ligeglad med skotter og geografi. Men vand og strand har hun en klar mening om. Det finder hun nemlig ret sjovt. Hun fik et havbad og det tog forhåbentlig den sidste dunst af død måge… et helt fantastisk fund hun gjorde i aftes. Synes hun selv.

    Poden blev undervejs inviteret til middag hos sin far… så den mad jeg havde planlagt er blevet forberedt og kan sagtens gemmes til i morgen.

    Man har en plan indtil man laver en ny.