-
Så la’ da vær’
Poden og jeg skal sejle til Sverige på fredag og DMI varsler storm.
Det kan de fa’me ikke være bekendt.
Nåmen det værste der kan sker er vel, at vi bliver stærkt forsinkede, alternativt må finde overnatning i Göteborg… og da Jesper jo er indkaldt som hundepasser går det vel alligevel.
-
Lussekatte og noget med en fødselsdag
For et par år siden fejrede jeg min fødselsdag i Norges hovedstad. Denne gang bliver det i vores andet broderland Sverige.
Poden og jeg drager tidligt fredag morgen på juleshopping til Göteborg og måske vil det lykkes mig – for første gang i mit liv – at få lussekatte på min fødselsdag. I det mindste har jeg tænkt mig, at gå målrettet efter en bagerforretning. Jeg er født på Luciadag den 13. december og synes egentlig, at det er temmelig ringe, at jeg aldrig har smagt de meget traditionsrige svenske bullar, som bliver serveret på denne dag.
Mens Nanna og jeg traver Avenuen tynd er hendes kæreste hidkaldt som hus- og hundepasser. De to røde synes begge, at Jesper er voldsomt spændende, så de skal nok få en fest (:
Der ventes sne i det svenske, så vi håber at vende hjem med julestemning i vores hjerter og forhåbentlig med samtlige julegaver på plads.
Men først skal vi lige gennem 4 travle arbejdsdage…
-
Ude godt… hjemme bedst!
Det er overhovedet intet problem, at overholde ‘reglen’ om 10.000 skridt om dagen, når man bruger ferien på storby shopping. Man går og går og går – fødder og ben føles til sidst som vejede de et ton.
Vi har begge været iført fitflops og det hjælper den del. Der er så meget ‘bounce’ i, at fødderne ikke bliver nær så trætte som i et par almindelige sko… men alligevel føles hver pause som sendt fra himlen.
Udturen foregik i strålende sol og stille vejr med Stena Jutlandica. Tre timer og 15 minutter tager overfarten. Man har taget Express færgerne af programmet på denne rute og det forlænger overfartstiden en del. Til gengæld er der langt mere at gøre på denne større færge. Soldækket var udstyret med liggestole og her tilbragte vi dejlig tid i solen.
‘Lagerhaus‘ er er must på vores Sveriges besøg og er, hvad vi tror, en slags svensk version af Søsterne Greene. Hér blev brugt mange penge.
Ovenstående forretning – Granit – fandt vi i en lille sidegade lidt væk fra centrum og de havde så mange fede ting til hjem og kontor. Her kunne jeg nemt ha’ købt mig fattig. Og gjorde det også lidt.
Adskillige er de ‘prövrum’ jeg har siddet udenfor – uden det i øvrigt førte til nyanskaffelser på tøjfronten.
Vi spiste på en Aveny restaurant og fik første parket til to store demonstrationer. Først var det palæstinensere og deres sympatisører, der eskorteret af polisen gik ned af Avenyen og kort tid efter et større opløb af mennesker, der protesterede mod ISIS, råbte slagord og delte flyers ud.
Sporvogne og busser er en stor del af bybilledet i Göteborg… i langt højere grad end biler som man faktisk ikke ser mange af… byens størrelse taget i betragtning. Sporvognene kører med korte intervaller rundt i byen og sammen med en forholdsvis lav pris tænker jeg, at beboerne i denne by er meget mere motiveret for at benytte de offentlige transportmidler end vi er i Danmark.
Poden og jeg er efterhånden drevne udi at køre sporvogn. Men dog ikke mere drevne end at vi kørte med som gratister på turen fra færgelejet og indtil byen. Billetautomaten befandt sig i første vogn og vi havnede i bagerste. Shit happens og der var ingen kontrol. Ellers havde vi vel kunnet forklare os med, at vi var turister (:
Haute Couture for strikfolket.
Svensk er ikke altid lige nemt at forstå… de har mange sjove ord.. hvad er f.eks. ‘fimpa’ og ‘fika’?
‘Fimpa’ er nærmest at oversætte med ‘skodde’ – her er nemlig tale om at slukke en cigaret.
‘Fika’ er en social institution i Sverige og betyder slet og ret kaffepause.
Hjemtur med Stena Danica i skønt sommervejr.
Der er pakket ud og vasket tøj. Kufferten er røget tilbage på hylden og står der sikkert til vi skal afsted næste år.
Ude er godt… men hjemme er nu bedst.
(undskyld den forringede billedkvalitet – alle fotos er taget med mobil)
-
Booket og betalt
Poden og jeg tager, som så ofte før, på en af vores små ture til det svenske. Økonomien er desværre ikke til 8 dage sydpå, men mindre kan faktisk også gøre det. Det handler i virkeligheden mest om at komme væk hjemmefra og se noget andet end det hjemlige hood og til det formål er Sverige faktisk lige så anvendelig som Spanien.
Vi plejer at bo på ‘Opalen’, men i år rykker vi lidt længere mod byens centrum til ‘Rubinen’… deres tagterrasse lugter da lidt af et mere eksotisk rejsemål. Lidt (:
Vi har efterhånden rejst til Göteborg så mange gange, at vi er drevne ud i at køre med sporvogn og finde rundt i byen – vi ved hvor vi skal spise og hvor vi skal shoppe.
Og Sverige… det er da også en slags udland!
-
Give Away til din iPad
Bloggens første (og måske eneste) Give Away/konkurrence.
Jeg har fået lov af CoverMe, at udlodde et af deres fine P.A.P. iPad covers til en af mine læsere. Det eneste du skal gøre for at få fingrene i dette super elegante cover er, at svare på flg. spørgsmål i en kommentar til indlægget:
Hvornår blev CoverMe stiftet?
1. 2009
2. 2010
3. 2011og så vil lykkens gudinde lørdag den 5. oktober trække lod blandt de rigtige besvarelser (:
Coveret passer til både iPad 2 og 3.
Den svenske producent P.A.P., hvilket er en forkortelse for Product And Philosophy, er dedikeret til produktion i de skandinaviske egne. Dette iPad cover er lavet i Goteborg og uld-materialet det består af er fremstillet i Halmstad. Alt omkring P.A.P. og dette iPad cover er dedikeret til skandinavisk design og lavet i hånden i de nordlige egne af Småland. Ulf Puk er manden bag designet og fremstilling af coveret som kommer i tre forskellige farver: sand, grå og sort. Knappen der benyttes, til at holde iPad coveret lukket med er af messing hertil hører en ægte lædersnor som bindes omkring for at holde coveret helt lukket. Et simpelt og elegant cover, der vægter tradition og håndværk højt.
Denne Give Away er lavet i samarbejde med
-
Ordentlige plader og discount ferieplaner
Han har pænt store poter ham Lillebror – her set ved siden af mine gummistøvler str. 38.
Jeg var slet ikke klar til at stå tidligt op til morgen. Havde mest lyst til at vende mig om på den anden side og lade vækkeur være vækkeur. Men med endnu en lummer sommerdag i vente er morgenen det eneste tidspunkt, hvor det er virkelig behageligt at færdes ude.
Ikke mindst for hundene.
Så jeg stod selvfølgelig op og tænker, at jeg kan tage mig en morfar senere.
Den første uges ferie er snart forbi.
Jeg skal bestemt ikke klage over indholdet, men ser nu alligevel særligt frem mod næste uge, hvor Poden vender hjem for en stund.
Vi rejser ingen steder i år. Ikke engang en endagstur til Göteborg bliver det til.
Juli bød på så mange uforudsete udgifter, at opsparingen blev ædt op. Og lidt til. Shit happens og så får vi det bedste ud af den situation.
Stranden kan vi cykle til, Poloen kan bringe os vidt omkring og i virkeligheden handler det mest om bare at være sammen. Stedet er ikke så vigtigt. Poden er heldigvis sådan indrettet, at alene det at komme til en ny by, udgør en oplevelse i sig selv, så vi har planlagt at køre en tur til Aarhus og nyde en dag dernede.
Jeg har ikke været på shopping i Aarhus siden mine forældre boede dernede for mange år siden, så jeg tænker den er lige så spændende som Göteborg.
Der var smukt derude til morgen – også selvom om vejrudsigtdamen i Go’Morgen Danmark blev ved med at ævle om at landet var dækket af tåge. Hun havde glemt at spørge mig… eller bare glemt at der er en verden uden for tivoli.
-
Nordpå
De sidste par år har Poloen transporteret Poden og jeg sydpå til et par dages ophold syd for grænsen – men i år tager vi turen den anden vej og lader Stena Line sørge for transporten.
“Lagerhaus” må have fået nye sjove varer, siden vi sidst travede Avenuen tynd. Her kan vi finde nogle af de tosserier, som vi elsker at omgive os med og jeg tænker, at der bliver føjet nyt til inden ferie er omme.
Billetterne er bestilt, vi medbringer det høje humør og så hepper vi på, at vejrudsigten holder hvad den lover… nemlig solskin og tørvejr.
-
Hjemme igen
Göteborg mister afgjort sin charme, når regnen siler ned og man ikke hverken har medbragt sokker eller gummistøvler. Heldigvis havde vi Nordstan (overdækket indkøbsmekka) til gode og her fik vi det meste af vores sidste dag i det svenske til at gå.
I løbet af eftermiddagen vendte vi retur til Opalen, tjekkede ud og nød en times afslapning i lobbyen inden turen gik med sporvogn til Stena terminalen. Da vi ankom i onsdags købte vi for 130 kr. et 3 dages sporvognskort og selvom vi egentlig havde regnet med at gå rundt i byen, så har vi kørt en masse sporvogn. Kortet gav os nemlig muligheden for at se andet end lige centrum af byen, og det har vi i allerhøjeste grad benyttet os af.
Kl. 18.00 sad vi igen ombord på Stena Express, men denne gang under nogle helt andre vejrforhold end i onsdags. Kaptajnen ombord advarede på forhånd om kraftig vind og dermed høj søgang, så vi frygtede ærlig talt det værste. Men kort inden afgang kom vi i rigtigt hyggeligt selskab med Kristian og hans mor, og de to timer fløj afsted uden vi tænkte ret meget over at bølgerne udenfor faktisk var temmelig høje. Kristian og Nanna havde mange fælles bekendte og hans mor og jeg har også krydset veje i vores yngre dage… sjovt som verden er lille bitte indimellem!
… og dermed gik den 2. uge af min ferie!
-
Badebomber
Göteborg har en ualmindelig fantastisk sæbeforretning med sæber til alle formål og alle anledninger.
Udnyttes skal det selvfølgelig, at hotelværelset er udstyret med badekar, så der blev der investeret i et par pink badebomber. Og hvor godt tror I ikke lige det var, med et afslappende karbad efter at ha’ vadet byen tynd hele dagen… mega godt… som poden ville sige 🙂
-
Et overfyldt Liseberg
Det der skulle have været en hyggelig tur i Liseberg med lidt “rollercoaster riding” og et hyggeligt restaurantsbesøg, blev i stedet en tålmodighedsprøve med time lange køer til forlystelserne og overfyldte restauranter.
Jeg tror, det meste af Göteborgs befolkning havde besluttet sig for at samles i Liseberg i aftes. Vi gik i bogstaveligste forstand og trådte i hinandens hæle og havde vi ikke allerede ved indgangen investeret i et Liseberghæfte med 15 tur-billetter, tror jeg nok vi var gået igen.
Ved 20-21 tiden begyndte det at lette lidt. Vi kunne se familierne med mindre børn gå hjem på det tidspunkt. Køerne blev forvandlet fra at hedde 1:15 til 0:25 og det var til at have med at gøre.
Jeg kunne nu godt ha’ undværet… tænk bare at man frivilligt sætter sig ind i de vogne og lader sig kaste rundt med 180 i timen. Og ikke bare frivilligt, man betaler også for det i dyre domme.
