20. december bød på den skønneste tur til København i selskab med Ann, Anette, Claus, Jan og 2 x Martin – mine fantastiske kolleger.

Der skulle siges endegyldigt farvel til arbejdslivet og jeg skal lige love for, at det blev der.

Vi startede med morgenmad på La Glace, hvor jeg fik de flotteste gaver, chefen holdt tale og overrakte mig den kongelige belønningsmedalje. En stor overraskelse, at den lige skulle nå frem til denne dag.

Min far ville have været stolt

Efter morgenmaden besøgte vi Museum of Illusions på Strøget – en vild og anderledes oplevelse. Hvis du vil opleve, hvordan din hjerne kan spille dig et puds, så vil jeg anbefale et besøg. Der blev taget en masse fotos, som jeg håber at få tilsendt på et tidspunkt.

Vi sluttede dagen med frokost i et propfyldt Grøften i Tivoli. Her havde Ann lavet en julequiz, som jeg i vanlig stil vandt – mine kolleger glædede sig over, at de næste år har en chance 😉

Mens vi sad og spiste kom der to Tivoli kontrollører hen til vores bord og spurgte om der sad en Mette? Det gjorde der jo og de bad mig følge med til en kontrol. Midt inde i Grøften bad de mig så løfte armene og gjorde klar til en kropsvisitering… og så brød de ud i latter og det gjorde mine kolleger også. Skrev jeg egentlig ikke lige ‘fantastiske kolleger’?!?

Jeg var PÅ i 16 timer i går – det trætter i den grad, at jeg nok skal bruge et par dage på en opladning – men hold da op en dejlig dag og afslutning på et langt arbejdsliv.

Det var dét – arbejdslivet er endegyldigt slut. Mit arbejdsliv.

Jeg holder ferie resten af året, en ferie jeg ikke kommer retur fra.

Det har ikke ramt mig endnu, men jeg formoder, at det kommer på et eller andet tidspunkt. Jobbet har fyldt rigtig meget de sidste knap 44 år og det lægger man nok ikke bag sig uden en eller anden form for reaktion.

Foreløbig holder jeg ferie – i en 3-4 måneder og så må vi se, hvad der skal ske 🙂

Tågen lå så tæt over Hals til morgen, at jeg kom hjem med vådt hår efter morgenlufteturen.

I kantinen hvor vi normalt har udsigt til Limfjordsbroen, måtte vi i dag kigge langt efter den i tågen.

Det lakker mod enden for den udsigt. 12 arbejdsdage har jeg tilbage og det er inclusive den 20. december, hvor vi skal hygge os i Tivoli/Grøften og hvor jeg skal sige farvel til mine kolleger fra hele landet.

Der er flere, der spørger hvordan jeg har det med det og forstår ikke helt, hvordan jeg nu skal få tiden til at gå. De kender mig ikke ret godt.

Knap 44 år sætter selvfølgelig aftryk, men jeg føler ingen vemod ved at skulle sige farvel. Jeg kommer helt sikkert til at savne samværet med mine kolleger, men arbejdet, besparelserne, de stigende krav … not so much.

Har du læst med herinde ved du sikkert, hvor usikre og turbulente de sidste 10 år har været – det bliver så skønt at slippe den del.

Den ‘datoberegner’ jeg har sat min lid til i min nedtælling af tilbageværende arbejdsdage ved ikke, at vi har nogle fridage omkring jul/nytår, som ikke alle har – og jeg har heller ikke været opmærksom.

Det er heldigvis til min fordel og i stedet for at have 19 arbejdsdage tilbage har jeg reelt kun 15.

Al frihed – feriedage og feriefritimer – er registreret og jeg har 12 minutter tilbage, som firmaet nu skal have besværet med at udbetale.