Pensionsrådgiveren fra Velliv havde stillet mig i udsigt, at jeg nok først ville modtage udbetalingsmailen fra dem efter jul.

Men den kom allerede i dag – kun godt 3 uger efter vores møde. Den er underskrevet, returneret og jeg er snart helt klar til mit nye liv som arbejdsfri.

Der er mange ting, der allerede ér klaret … udmelding af fagforening og arbejdsløshedskasse, regulering af bilforsikring, oprydning i budgettet og registrering af de sidste feriedage.

Så snart det bliver muligt skal jeg have lavet ny forskudsregistrering og så prøver jeg at søge boligydelse, selvom jeg måske godt ved, at det bliver der ikke noget af før jeg flytter i noget mindre, men prøves skal det.

Det jeg ikke helt kan forberede mig på, er det jeg skal fylde i mine dage, når min tid ikke længere er bundet af et arbejdsliv.

Jeg har fået opfyldt mit kontaktbehov på jobbet og som introvert har det været alt rigeligt til mig. Dén del af mit liv forsvinder også og det er da en smule angstprovokerende.

Kan jeg finde ud af at give mit liv et indhold, der gør mig glad og giver mening?

Jeg forestiller mig at begynde året med bare at holde ferie et par måneder eller tre … efter 44 år på arbejdsmarkedet må det være på sin plads at lave ingenting.

Dagens tal: 71/32

Fremover bliver der bedre tid til lange ture i mosen eller skoven. Med ganske få arbejdsdage tilbage har jeg indgået en aftale med min teamleder om nedsat arbejdstid.

Det betyder, at jeg de næste – eller rettere sidste 44 dage har en arbejdstid, der hedder 09:00 til 14:00.

Hundene kan blive luftet, mens det er lyst, både morgen og eftermiddag, samtidig med at jeg slipper for myldretiden på motorvejen. Den ordning er jeg fint tilfreds med.

Selvom jeg stort set har overdraget alle mine opgaver synes man ikke, at man kunne undvære mig helt på nuværende tidspunkt. Det kommer ret meget bag på mig. Om kort tid begynder jeg afvikling af min resterende ferie – en ferie jeg ikke kommer retur fra, så…?!?

Nå, det skal jeg heldigvis ikke bryde mit hoved med.

Billederne er fra weekenden, hvor vi havde det skønneste vejr. Jeg gad nu godt snart et par nætter med lidt frost i luften. Der er så mange myg heromkring og jeg er ved at blive bims af at slå myg ihjel om aftenen.

Efter sommerferiens utilfredsstillende pensionsrådgivningsmøde, hvor jeg ikke blev ret meget klogere, har jeg nu booket et nyt… og denne gang et fysisk møde i firmaet.

Jeg var så heldig, at en af mine kolleger vidste, at Velliv ville komme til Aalborg i september og der var lige to tider tilbage – en af dem nappede jeg.

Det er ret vigtigt for mig at få et overblik over økonomien inden udbetalingerne starter i januar og det var rådgiveren på sommermødet overhovedet ikke klædt på til. Tværtimod virkede han total uforberedt og havde end ikke kigget på de udtræk fra pensionsinfo, som jeg var blevet bedt om at lave.

Jeg forventer en helt anden velforberedt rådgiver denne gang.

Dagens tal: 133 dage heraf 74 arbejdsdage.

Jeg forsøger på alle måder at gøre mit exit fra firmaet så nem som mulig for mine kolleger. Jeg laver små guides og dokumenterer mine opgaver.

Jeg forsøger at gøre mig selv undværlig.

En lidt underlig opgave, men med kun 79 arbejdsdage tilbage skal mine kolleger sørme til at tage over og hellere i dag end i morgen. Jeg håber, at de benytter muligheden, mens jeg fortsat er på kontoret til at hjælpe og til at svare på spørgsmål…

… inden de bliver mødt af denne!

Sommeren har været stille på kontoret, men nu hvor skolebørnene er tilbage i skole, er forældrene også tilbage på job. Det kan man tydeligt mærke på motorvejen om morgenen.

Heller ikke dét skal jeg forholde mig til fremover. Jeg skal heller ikke stå op om morgenen på en snevejrsdag og overveje om jeg skal køre ud i det eller bliver hjemme.

Har jeg fået sagt, at jeg glæder mig?

I formiddag havde jeg et længe ventet møde med en pensionsrådgiver fra Velliv. Jeg har sparet op hele mit arbejdsliv og det er den opsparing, der kommer mig til gode nu.

Selvfølgelig havde økonimien været bedre, hvis jeg havde ventet 5 år, men jeg er ret tilfreds. Jeg bliver ikke en fattig pensionist. Heller ikke en rig, men jeg kommer ikke til at gå sulten i seng.

Det var et noget skuffende møde. Jeg var blevet bedt om at forberede mig og havde sendt en rapport fra pensionsinfo.dk og havde derfor forventet, at vi skulle kigge på nogle tal. Det skulle vi åbenbart ikke og jeg var ikke ret meget klogere en halv time senere.

Resten af første fridag gik med noget praktisk arbejde. Jeg fik sat et par ekstra hylder ind i et skab, renset et afløb og et par andre hængepartier.

Helt uden for nummer var jeg på kontoret på en fredag. Anledningen var, at vi skulle tage afsked med en kollega/chef. Et festligt menneske, en no bullshit type, altid med et smil og en kæk kommentar.

Der blev serveret Rosé på terrassen, men efter en halv time måtte vi rykke indenfor da regnen begyndte at sile ned.

Min chef spurgte om jeg ønskede en afskedsreception – men det gør jeg ikke. Vil han opfylde mit ønske om en sidste tur i Tivoli/Grøften i december sammen med mine nærmeste kolleger, så er jeg glad og tilfreds.

Og et besøg hos Kongen selvfølgelig 🙂