• Sure opstød

    Så gør dog noget…

    Der er sendt brev til justitsministeren og Dansk Kennel Klub. Pressen er kontaktet og kommer i morgen med kameravogn og fuld musik…

    – hvorfor man fra specialklubbens side opfordrer til passivitet er mig uforståeligt. Jeg ved godt, at der sikkert bliver tænkt på den lange bane… men det er altså lige nu, de her hvalpe skal leve eller lade livet!

    Hvis ikke de vil, så vil vi… lave noget larm!

    UPDATE: Billederne og en artikel ryger vist i metroExpress i morgen! Så lidt larm formår vi at lave.

  • Sure opstød

    L 163

    Ændringen af lov om hunde og dyreværnsloven er i går blevet vedtaget i Folketinget med ikrafttræden fra 1. juli 2010.

    Jeg havde en fortvivlet opdrætter i røret i går, for hans race – Amerikansk staffordshire terrier – står på listen. Han ligger pt. inde med to kuld hvalpe og så i ånden, at de nu skulle aflives. Det skal de selvfølgelig ikke, for en nærlæsning af lovændringerne viser, at den gælder for hunde født efter 1. juli 2010 – selvfølgelig vil jeg næsten sige!

    Det er disse 13 racer er kommet på forbudslisten.

    »§ 1 a. Besiddelse og avl af følgende hunde er forbudt:
    1 Pitbull terrier (har i forvejen været forbudt)
    2  Tosa inu (har i forvejen været forbudt)
    3  Amerikansk staffordshire terrier (ikke muligt at finde)
    4  Fila brasileiro – 437
    5  Dogo argentino – 728
    6  Amerikansk bulldog (ikke reg. i DKK)
    7  Boerboel (ikke reg. i DKK)
    8  Kangal (ikke reg. i DKK)
    9  Centralasiatisk ovtcharka – 94
    10  Kaukasisk ovtcharka – 282
    11 Sydrussisk ovtcharka – 120
    12  Tornjak – 80
    13  Sarplaninac – 105

    Hvordan arbejdsgruppen er kommet frem til netop disse 13, er mig en gåde. Som det ses af tallene, jeg nar noteret efter racenavnet, er der registreret ganske få af disse racer i Dansk Kennel Klub (DKK). Disse tal er total antal registreringer i DKK og inkluderer derfor også døde hunde. Flere af racerne måtte jeg Google, for jeg havde ikke tidligere hørt om dem.

    Jeg kan undre mig over, hvor rottweileren, dobermann’en og schæferen er henne. Så vidt jeg ved er disse racer blandt toppen af poppen, når det gælder bidskader. Men det ville nok ikke høste mange stemmer, da det også er de racer, der står for et meget stort antal registreringer… nu rammer man nogle ganske få, det koster samme antal stemmer og så kan den store hundeuvidende befolkning sidde og nikke anerkendende af regeringens fantastiske tiltag. Vorherrebevares!

    Den lovændring er efter min bedste overbevisning fuldstændig forfejlet og jeg tror desværre ikke, det får nogen som helst effekt på de grimme ting vi gang på gang ser i avisen. Misforstå mig ikke… for jeg synes det er ganske forfærdeligt, når det sker at et barn bliver skambidt eller en hund bliver bidt ihjel… jeg tror bare ikke på, at regeringens tiltag hjælper. Overhovedet.

    Det er ikke min opdrættervens hvalpe der ende med at blive problemhunde. De er afkom af fysisk og mentalt sunde forældredyr. Det har de papir på. Det kræves hvis deres hvalpe skal registreres og skal have stamtavle i Dansk Kennel Klub. Og den var den vej man skulle gå i stedet for at bruge krudt på nytteløse forbud.

    De danske kennelklubber burde gå foran og kræve mentaltest af alle hunde, der skal bruges i avl. Alle uden undtagelse. Og så skulle man fra det offentligte bruge en masse ressourcer på at stoppe den ulovlige import fra Østeuropa, hvor man henter masser af billige hvalpe af tvivlsom oprindelse, som er taget fra deres mor alt alt for tidligt og som sælges gennem Den blå Avis og hundehandlere… det er de hvalpe, der ender med at skabe avisoverskrifter. Kunne man komme dem til livs, tror jeg vi kom langt.

    Og efter den svada vil jeg gå i ud og nyde naturen med min hund – hav en dejlig lørdag 🙂

  • Sure opstød

    Ubehageligheder

    Kort efter den rødhårede og jeg ankom til fjorden på vores aftentur hørte jeg en bil dytte. Oppe på grusvejen, ca. 50 m fra hvor jeg gik, holdt en for mig ukendt bil og dyttede. Jeg ignorerede det, for det var som sagt ikke en bil jeg kendte. Vinduerne blev rullet ned og føreren råbte noget, jeg ikke kunne høre. Jeg fortsatte med at ignorere dem og så blev ruderne bagi også rullet ned og så blev der ellers råbt ubehageligheder mod mig. Ikke nogen ting jeg har ret meget lyst til at gentage her.

    Jeg begyndte at gå langs fjorden og lige så stille rullede bilen med, stadig med en strøm af ukvemsord fygende mod mig. Heldigvis dukkede der et par op med en hund fra den anden side og så snart de blev synlige for bilen forsvandt den. Jeg skyndte mig at få den rødhårede i bånd, løb tilbage til bilen og kørte hjem. Uden at se mere til bilen som forsvandt af grusvejen i den modsatte retning.

    Normalt lader jeg mig ikke sådan skræmme, men jeg skal ærligt indrømme, at fordi jeg befandt mig på det her meget øde sted faktisk både blev bange og temmelig ubehageligt til mode. Også selvom jeg var i selskab med den rødhårede. Det skal vist vare et stykke tid før vi lægger aftenturen den vej igen!

    Og for det ikke skal være løgn ventede flere ubehageligheder da jeg kom hjem. Bestyrelsen havde været på havevandring mens jeg var væk ! Nu er det så ikke min hæk der er for høj. Næ… nu er det squ min havelåge, der har den forkerte farve 😕

  • Sure opstød

    Busser er noget fanden har skabt…

    Jeg har afgjort fortjent de sprøde hvide tulipaner, der havnede blandt dagens indkøb.

    Kl. 6.40 forlod jeg den hjemlige matrikel for at tage bussen, som efter planen skulle køre kl. 06.52. Den var nogle ganske ubetydelige minutter forsinket, som blev indhentet undervejs. Men ganske udnødvendigt, hvis du spørger mig. Den bus der skulle bringe mig videre fra midtbyen var nemlig så meget forsinket, at jeg første havnede på min arbejdsplads kl. 8.20.

    Halvandens times transport for at køre 14 km… behøver jeg at sige, at jeg var ved at gå op i en spids, da jeg endelig ankom til min pind?

    Jo, jeg har afgjort fortjent de tulipaner!

  • Sure opstød

    Når tingene bliver for meget…

    Fanatisme, fra fransk fanatique eller latin fanaticus inspireret af en gud, drevet til vanvid er en følelse af at blive fyldt af en usædvanlig stor iver, specielt af ekstreme politiske eller religiøse årsager, eller med en besættende entusiasme for en hobby.

    I følge filosoffen George Santayana, består fanatisme i at øge dine bestræbelser, når du har glemt dit mål.

    Det er Wikipedias udlægning af ordet Fanatisme.

    Fanatisme/ekstremisme – politisk og religiøst – er nok noget af det jeg frygter mest – ikke for min egen skyld men for verdens.

    Den lille fanatisme, den retning der består af, efter min mening, overdreven “frelsthed” er noget af det, der irriterer mig mest. Ikke så meget dét, at folk går super højt op i deres sundheds-, spise- og motionsvaner, fred med det… men når de ikke kan tale om andet og tilmed begynder at prædike at broccoli, bulgur og maratonløb er den eneste sande vej til lykken, bli’r jeg så frygtelig irriteret.

    Som den gode Niels Hausgaard udtrykker det

    Jeg kender folk, der gennem overdreven sport har fået særdeles veludviklede lægmuskler, men til gengæld en tankevirksomhed så træg og uelastisk, at det er en lidelse at være sammen med dem.

    Jeg er tilbøjelig til at gi’ ham ret!

  • Sure opstød

    Så kan de måske lære det…

    Deres varmemåler skal udskiftes tirsdag den 20. oktober, da den er defekt. Vi kommer mellem kl. 10.00 og 12.00, så sørg venligst for, at der er adgang til deres lejlighed i dette tidspunkt.

    NÅ!

    Og så har jeg bare af at være hjemme eller aflevere nøglen til en varmemester, som alligevel ikke tør lukke sig ind til den rødhårede.

    Jeg bliver så p****irriteret over sådan noget. For det første har jeg ikke anmeldt noget som helst som defekt (mon de synes jeg bruger for lidt varme) og for det andet er det jo ikke sikkert, at det passer mig at være hjemme på det tidspunkt. Men det spørger de ikke om. De diktere bare. Og så kan jeg bruge enten en fridag eller surt optjente afspadseringstimer på det.

    Måske skulle jeg bare aflevere den nøgle og så se om jeg har fået ny måler, når jeg kommer hjem – eller om vvs’eren sidder stiv af skræk i et hjørne af bryggerset 😕

  • Sure opstød

    Nu igen…

    Efterårsferien står for døren. Det har vi vidst længe. Den falder, lige som julen, på samme tidspunkt hvert år. Jeg har for længe siden spurgt om eks’en ønskede ferie med sin datter. Det kunne han ikke på det tidspunkt tage stilling til. Okay med mig… bare jeg så fik besked, så snart han vidste noget.

    Jeg har ikke hørt en lyd. Overhovedet. I mandags taler jeg så tilfældigt med ham og meddeler ham, at jeg holder fri de første dage af uge 42. Og hvad sker der… han bliver SELVFØLGELIG knotten, for det er de eneste dage han kan få fri. Jamen for pokker kammerat… du har haft chancen, hvorfor har du så ikke givet besked, mens tid var 😕

    Det bliver aldrig anderledes. Aldrig. Og jeg undrer mig over motivet… ønsker han ikke bruge sine feriedage sammen med hende, er han på tværs bare fordi han kan eller er han blot ude af stand til at træffe en beslutning, før han får kniven for struben?

    Selv efter 19 års bekendtskab holder jeg ikke op med at håbe, at det bliver bedre… men jeg gør det vist forgæves.

  • Sure opstød

    Tæl til ti… tæl til ti… tæl til ti

    Natten var træls… rigtig træls – og dagen fortsatte i samme spor.

    Da arbejdsdagen var en time gammel “frøs” min pc og den kom aldrig op at køre igen.  Jeg forsøgte selv med adskillige genstarter, kun for at få den ene mystiske fejl efter den anden. Havde mest lyst til at kyle l***** ud af vinduet. ARRRGGGG!

    En tekniker blev tilkaldt, men uanset hvad der blev gjort og hvad der blev forsøgt reetableret, så ville den bare  overhovedet ingenting. Heldigvis kunne al data reddes, og eneste ulempe bliver geninstallering af samtlige programmer i morgen – hvilket selvfølgelig er træls nok i sig selv.

    På positiv siden var det netop i dag, at firmaets aller dygtigste-sødeste-rareste tekniker, min helt egen it-nørd, endelig vendte hjem efter sit eksil i Århus.

    Ikke nok med han brugte stort set hele sin arbejdsdag på mig – han turde også låne mig hans egen bærbare, så jeg dog kunne lave lidt. Desværre uden alle min specialprogrammer, men trods alt bedre end ingenting.

    Modig mand egentlig… med det held der har fulgt mig i dag 😕

    I morgen bli’r bedre… i morgen bli’r bedre… i morgen bli’r bedre…