• Telenor min bare r**

    For et par måneder siden hidsede jeg mig op over Telenors manglende evne til at levere ordentlig dækning 10 km nord for Danmarks 4. største by.

    Det er jeg fortsat eventyrlig træt af og utallige henvendelser til Telenor har blot resulteret i, at jeg bliver bedt om at slukke for 3G nettet og dermed nøjes med “Edge”, så mobilen ikke bruger net på at forsøge finde det 3G, som de ikke kan levere her i udkants Danmark

    Man kan så spørge, hvorfor jeg ikke blot skifter selskab, men min mobil er en firmamobil med fri telefoni og jeg er derfor helt låst fast.

    Poden har også et erhvervs Telenor abonnement købt gennem firmaets Personale -og Idrætsforening. Det har fungeret upåklageligt og er tilmed rørende billigt.

    Telenor vælger så, for et halvt års tid siden, at lave deres regningssystem om og her går det så helt galt.

    Regningerne har siden været fuldstændig uoverskuelige.

    Jeg har f.eks en regning liggende, som skal betales 19/8, men i dag fik jeg så en ny regning med betaling 19/10, som også indeholder forrige regnings opkrævning (som altså ikke er forfaldet endnu). For en 3 uger siden fik jeg så pludselig en check på kr. 561… penge jeg havde betalt for meget. Og sådan er det gået slag i slag det sidste ½ år.

    Og det er ikke kun undertegnede, der er fatsvag. Flere af mine kolleger er lige så irriterede. Telenor har sågar haft en medarbejder sendt ud i firmaet, som man så kunne rette sine regningsproblemer og frustrationer mod.

    Uden det altså har hjulpet en fløjtende fis.

    Jeg giver snart op og finder et andet sted at betale mine penge.

    Men hvor?

    Mobilmarkedet er næsten lige så uoverskuelige som Telenors regninger, så er der nogen, der kan anbefale det ene frem for det andet?

    Det siger sig selv, at det skal være incl. 1Gb data, fri sms samt rimelig samtale pris.

    Anyone?

  • Fandeme

    Mens regnen pisser ned kan jeg lige sidde her og brokke mig lidt over det danske sundhedsvæsen. Eller i hvert fald dele af det nordjyske sundhedsvæsen.

    For nogle år siden blev jeg syg med stærke mavesmerter, høj feber og opkastninger. Det var en torsdag. Søndag var jeg i kontakt med vagtlægen, som fandt blod i min urin og meget høje infektionstal. Jeg blev indlagt (på Sygehus Syd) men da man mente, at det var noget i mit underliv blev jeg overflyttet til gynækologisk (i taxa, morgenkåbe og dropstativ) på Sygehus Nord. Mandag bliver jeg scannet og man mener, at kunne se en stor indvendig betændelsesansamling, som skal tømmes. Det skal ske tirsdag. Men da jeg her igen bliver scannet er den åbenbart forsvundet og den læge, der scanner mig mener, at min blintarm er forstørret. Jeg bliver igen overflyttet til Sygehus Syd, denne gang dog i ambulance. Her bliver jeg undersøgt af en læge, som endelig tager en beslutning: “vi er nødt til at lægge dig i narkose og kigge ind“. Tirsdag aften opereres jeg akut og får fjernet en sprængt blindtarm!

    Min niece er lige nu syg med meget stærke smerter i maven og har været det en uges tid. Hun har været indlagt på Aalborg Sygehus, hvor hun efter en overnatning blev sendt hjem.. uden at være blevet en skid klogere og uden at have fået det bedre. Et par dage efter var hun i kontakt med Hjørring Sygehus, men efter 2½ times venten fik hun den besked, at “nu er det jo ikke akut mere… farvel og tak…  henvend dig hos din egen læge og få noget smertestillende“. De sidste dage har hun været i daglig kontakt med lægehuset her i byen og er i dag igen blevet indlagt. På Hjørring Sygehus… og denne gang håber jeg fandme hun møder en læge, der tager en beslutning. For der er selvfølgelig en årsag til så stærke smerter og en Panodil er li’som ikke løsningen.

    Læger er også mennesker, de er sikkert under tidspres og laver også fejl… jeg ved det godt… og jeg har så sandelig også oplevet det modsatte og fået særdeles kompetent behandling. Men nogen gange så kikser det virkelig og jeg synes, det er urimeligt at en normalt sund og rask kvinde, skal gå så længe og være i hænderne på så mange læger, uden der sker en skid!

    Havde man nu allerede under hendes første indlæggelse brugt den nødvendige tid og ressourcer på at finde årsagen og behandle den – så kunne man ha’ sparet en masse tid og ressourcer. Fandeme.

     

     

     

  • This site has been suspended

    Aldrig så snart var bloggen oppe og køre igen før one.com suspenderede den for overtrædelse af (…) og sendte mig flg. mail:

    ØH NÅ! Og så kan man ellers sidde der med alle sine talenter, et lukket webhotel og ikke ane hvorfor.

    Jeg brugte søndagaften på at chatte med Raul… “There are does sql queries that put high mysql count on the mysql server” fortalte han. Han fik mig guided gennem noget ændring i MySql og jeg skulle så rette henvendelse til one.com supporten for at få genaktiveret min domæne. Her får jeg så bekeden:

    Jeg har nu genåbnet dit webhotel. Derfor skal du nu sikre at du har
    lavet dit script så du igen ikke risikere at blive lukket pga. spam.

    Hvad for et script? Hvad for noget spam?

    Det har jeg nu bedt dem uddybe, for ovenstående besked er lige så himmelråbende mangelfuld, som deres autogenerede mail 🙁

    Jeg har tidligere været rigtig godt tilfreds med one.com og har alle tre domæner hosted her. Men det her bringer altså mit pis i kog.

    Jeg er helt klar over, at jeg har godkendt deres svært gennemskuelige forretningsbestemmelser da jeg tegnede abonnementet… og svært gennemskuelige er de… se her hvad der bla. står:

    Der er som udgangspunkt fri trafik. Dog forudsættes en
    normal trafikafvikling, der ikke forstyrrer trafikken for
    andre kunder. Såfremt kundens trafik forstyrrer andre,
    har One.com ret til at lukke kundens webhotel uden
    varsel og/eller til at opkræve en særskilt afgift for
    trafikforbruget. One.com har ret til enerådigt at vurdere,
    om overtrædelse har fundet sted eller ej. Ved lukning af
    kundens webhotel refunderes eventuel resterende
    forudbetalt abonnement ikke.

    Og så tænker jeg… hvad er normal trafik? hvornår ved jeg, at jeg forstyrrer? hvad forstyrrer?… det står der intet om overhovedet og en henvendelse til one.com giver intet svar.

    Det er da i den grad en kritisabel forretningsmetode… slå først og begrund efter! Og så finder jeg i øvrigt på nye regler undervejs som kun jeg kender til!

    (nu bliver jeg squ nok suspenderet for dårlig omtale)

  • Så mand dig dog op… mand!

    Hvorfor er det lige sådan, at mænd kan få en simpel forkølelse til at minde om en nærdødsoplevelse og af samme grund selvfølgelig er nødt til, ikke bare at ligge i sengen, men også belaste det danske sundhedsvæsen med et lægebesøg?

    Det ER ikke Ebolaen, der har ramt Nordjylland – men man skulle tro det!

  • Ågerpriser…

    Gæt lige engang hvor meget Post Danmark tillader sig at tage for at sende en lille bitte pakke på 333 g til Tyskland… 210 kroner… det er fandeme lige før jeg kunne ha’ startet Poloen og afleveret den selv.

    Der var engang, hvor man næsten med 100% sikkerhed kunne regne med, at et brev nåede frem dagen efter det var sendt… men den service har Post Danmark vist også afskaffet. Jeg har i hvert fald mere end en gang oplevet at et fødselsdagskort sendt rettidigt ikke nåede frem.

    En anden gang endte det med at koste mig 100 kr. at sende et julekort. Post Danmark nægtede pure at acceptere, at de havde lavet en opmålingsfejl trods det, at der blev skrevet stolpe op og stolpe ned om det i medierne lige på den tid – husker du Anette B? 😉

    Nej, jeg er fandeme ikke fan af Post Danmark… de trænger gevaldigt til at stramme ballerne og yde noget service, hvis de skal kunne forsvare de store portoforhøjelser. Eller også trænger de bare til at få noget kvalificeret konkurrence!

  • Arrrgh

    Det hjalp ingen verdens ting at starte mandag… tirsdag kl. 11… første dag i ugen er generelt åbenbart en skod dag. Den her tirsdag har ikke været nogen undtagelse.

    Skod dag på jobbet… og skod dag herhjemme!

    Den er en ommer, som starter onsdag morgen. Tak!

  • Fækaliekursus

    Det burde ikke være nødvendigt, men åbenbart gælder de almindelige regler for god opførsel ikke om vinteren… i hvert fald har sneens forsvinden afsløret et så stort antal hundelorte, at en medarbejder i Aalborg Kommune vil have byens hundeejere på… øh ja, “fækaliekursus” kaldte han det.

    Jeg færdes ikke så meget inde i Aalborg, men kan i høj grad genkende problemet fra det kvarter, hvor jeg bor.

    Der er nogle ganske få regler, der skal overholdes:

    hunden skal holdes i snor
    – man skal samle hundens efterladenskaber op (boligforeningen har opstillet stativer med poser og affaldssspande)
    – hunden må ikke genere med gøen i haven
    .

    Hvor svært kan det være?

    Og alligevel er disse tre helt enkle regler tilsyneladende meget meget svære at forstå. Der er blevet informeret mange gange i løbet af de 14 år, vi har boet her og alligevel møder man gang på gang løse hunde, jokker i hundelorte og generes af gøen fra haverne på alle tider af døgnet. Disse mennesker fatter tilsyneladende ikke, at de dermed er med til at ødelægge det for dét store flertal, der har forstået reglerne og gi’r de der er mod husdyrhold i området rigtigt gode argumenter på hånden, hvorfor det bør være forbudt at holde husdyr!

  • Nå…

    Det er rent ud sagt skide frustrerende, at de regler man er sat til at administrere – uden nogen anden grund end lidt tuderi på rette sted – bliver “overruled” af de samme, som har vedtaget dem!

    – og hvordan får det ikke lige mig til at fremstå?

  • Hvor svært behøver det være?

    Når man er enlig forsøger modtager man hvert kvartal et ordinært og ekstra børnetilskud sammen med den børnecheck alle børnefamilier får. Tilskuddet kræver, at man er enligforsørger og det skriver man under på hvert år. Tidligere har man skullet skrive erklæringen ud og sende den til kommunen. Men i år står der så flot

    Problemet er blot, at man hverken på Aalborg Kommunes hjemmeside eller på borger.dk kan finde muligheden. 1½ time har jeg brugt på at søge og kigge samtlige sider gennem, der har noget med dette tilskud at gøre.

    Arggg, sådan noget irritere mig. Grænseløst. Kunne man ikke sammen med ovennævnte tekst gør opmærkom på, hvor man fandt denne nye mulighed.

    Nu har jeg skrevet til kommunen – så må vi se om de selv ved det 😕

  • For satan…

    Jeg havde godt nok lovet mig selv ikke at ryge op i det røde felt… men når man først (for 117. gang i år) aflyser et weekendsamvær fordi man er “vigtigere optaget” – og jeg derfor af samme grund ændrer mine planer – og så kommer 5 minutter i lukketid… “jeg skal ikke noget alligevel” så…

    I don’t need anger management
    I need people to stop pissing me off..!