-
First Mover
Jeg kan se, at jeg har været first mover, når det gælder gallerivægge. Og hæklede veste.
Billedet er taget på Jyttevej i Aalborgforstaden Vejgaard. Vi flyttede inden min konfirmation, så jeg er vel 12-13 år.
Jeg var så heldig at have en 11 år ældre søster, som – udover at hækle veste – flyttede tidligt hjemmefra, så jeg havde to værelser; et til at sove i og så dette enormt hippe opholdsrum. Møblerne er af denim og det var det vildeste på det tidspunkt.
Vi var en flok, som altid hængte på gaden og det skabte lidt utilfredshed i kvarteret. Så vidt jeg husker blev dette værelse indrettet, så vi kunne være hos mig i stedet – og det var vi så. Der blev drukket oceaner af kopper kaffe med store mængder sukker. Min mor gav på et tidspunkt udtryk for, at det var lidt dyrt at holde os med kaffe og sukker, så en aften kom ‘Bette’ og overrakte min mor både kaffe og sukker, som de havde samlet ind til.
Det var en herlig flok knægte og da vi flyttede fra gaden var det samme flok, der stillede op og hjalp med flytningen.
Ovenpå i stuen, så der bla. andet sådan ud. Bag ‘skibet’ befinder soveværelset sig.
Mit hjem skilte sig ud fra mine kammeraters. I dag ville man ikke just kalde det minimalistisk, men i forhold til de meget overlæssede hjem familie og kammerater boede i, var det.
Det var mens vi boede her, at vi fik farve tv – som de første – og også fik mulighed for at se svensk tv og dermed havde hele 3 kanaler. Det var vildt.
-
Vejgaard tøs
… er du ikke godt nok en Vejgaard tøs?
lød et spørgsmål på Messenger i aften.
Tjooo det måtte jeg jo indrømme. I hvert fald i årene, mens jeg gik i folkeskole og det er jo i de år man sådan for alvor bliver præget af sine omgivelser, så når nogen spørger vil jeg helt klart sige, at jeg er opvokset i netop den bydel.
I 2008 skrev jeg dette indlæg – Du ved du er fra Vejgaard når
Jeg boede på Jyttevej fra jeg startede i skole og frem til jeg skulle konfirmeres, hvorefter vi flyttede til Filstedvej – 800 meter væk. Jeg har gået 10 år på Vejgaard Østre Skole og er konfirmeret i Vejgaard Kirke. Vi kom på Johns Cafeteria på Hadsundvej og jeg har fulgt den lokale fodboldklub VB rundt i jylland/verden. Min skolekæreste Peter var en habil fodboldspiller og spillede i den bedste ungdomsrække. Jeg var med holdet rundt til kampe og sågar på en tur 3 uger til USA.
Det var så også noget fodbold info jeg skulle have i aftes. VB slog nemlig Hobro (som spiller i Superligaen) ud af pokalturneringen. Lidt en sensation på Soffy Road. Åbenbart.
Engang kendte jeg hver en spiller på holdet.
Nu er det nok deres børn, der udgør en del af holdet.
-
Tag mig med..
Senere i dag rejser jeg en tur tilbage til en tid, hvor værelserne på Jyttevej havde orange vægge, hvor der var popplakater på væggene og hvor Gasolin hærgede kassebåndoptagerne.
Sammen med mine barndomsvenner fra samme gade, skal jeg tilbringe fredag aften/nat på Café Frederiksberg.
Gasolin kopibandet ‘Østre Gasværk’ spiller… det bli’r en fest og jeg glæder mig!
(jeg ved godt, at Joanna ikke er med Gasolin – men det er min yndlings og det lugter da lidt af…)
-
Lille fredag
I uge 7 og 8 er firmaet og dermed en stor del af min kundekreds taget på vinterferie.
Det betyder tiltrængt stilhed på jobbet. En stilhed som har gjort, at jeg endelig har nået bunden af de endeløse bunker. Det er en kortvarig glæde, jeg ved det godt… for snart hober opgaverne sig op igen, men derfor kan man vel godt nyde øjeblikket.
For et år siden kunne man sidde i sandet på stranden… Udover tilfredsstillelsen ved at føle, at jeg er med rent arbejdsmæssigt gjorde jeg også et nyt rart bekendtskab i formiddag. Det blev til en lang snak, som fik tiden til at stryge af sted… på den hyggelige og underlige måde (:
Næste weekend skal jeg være sammen med en flok mennesker, som langtfra kan betegnes som nye bekendtskaber. En flok nabounger fra Vejgaard, der som voksne har fundet hinanden på Facebook.
For et par år siden havde vi vores første reunion og selvom vi har været sammen adskillige gange siden, er vi langtfra løbet tom for ord.
Vi skal mødes på næste lørdag til hyggelig sammenkomst i Gudumholm og igen den 20. marts, hvor vi skal på Café Frederiksberg og høre Gasolin kopibandet ‘Østre Gasværk’. Gasolin hærgede kasettebåndoptagerne i værelserne på Jyttevej og jeg tænker, at det bliver en herlig tur ned af Memory Lane.
Først venter dog en weekend, som skal nydes i mit eget behagelige selskab (:
-
Barndommes gade
Man kan sige meget – både godt og skidt – om Facebook, men havde det ikke været for netop Facebook havde flokken af barndomsvenner herunder nok ikke fået kontakt igen.
Joan, Bent, Moi, Jan, Lotte, Meyer og Birgitte Vi mødtes første gang i 1968.
Det er 45 år siden.
Jeg var på det tidspunkt 5 år og gik i børnehaveklasse. Vi flyttede til det helt nyopførte Jyttevej i Aalborgbydelen Vejgaard.
Min familie boede i nr. 80.
Ved siden af i nr. 82 flyttede familien Poulsen ind med deres 4 unger; Joan, Jan, Birgitte og Bent.
Og i nr. 84 familien Vestersøe med to piger Maj-Britt og Liselotte.
Filmen herover er fra min fars gemmer. Samme unger, blot mere end 40 år tidligere (baseret på manglen af fortænder i undertegnedes overmund vil jeg tro den er fra 1970).
Vi har tilbragt mange mange gode timer sammen og da Meyer (Maj-Britt) i foråret tog initiativ til en Jyttevej reunion synes alle heldigvis det var en god idé.
Vi blev slet ikke færdige med at snakke i marts, så i aftes mødtes vi igen i Hals.
Lørdag blev til søndag… fik vi så snakket færdig? Næppe … så mon ikke vi er nødt til at mødes igen?
Jeg tror det.
Meyer, Lotte, Joan, Jan, Birgitte og Bent… tusind tak for den dejligste aften!
-
De mindste ting
En aflyst lørdagsaftale gav tid til at ligge med rumpen i vejret ude i blomsterbedet.
Vejret var perfekt; let overskyet og vindstille. Blomsterfluerne er tålmodige modeller. De sidder forholdsvis stille og lader sig ikke skræmme af at få stukket et kamera lige ind i hovedet.
I eftermiddag tikkede der en besked ind fra Meyer. Ja, hun hedder faktisk Maj-Britt, men vi kaldte hende aldrig andet end Meyer. Det er en pige som jeg har tilbragt uendelig mange timer sammen med i min barndom og hende, der tog initiativ til den første Jyttevej-reunion…
Vi blev jo slet ikke færdige med den Fru Poulsen Grønne, Mobber Svend og de fælles historier dén aften i marts… og det synes Meyer heldigvis heller ikke for nu har hun igen taget initiativ til vi skal ses.
Jeg glæder mig allerede (:
“Nogle gange” sagde Plys, “er det de mindste ting, der fylder mest i hjertet”
-
Fru Poulsen grøn
Hvis nogen havde frygtet, at vi – en flok nabounger fra Vejgård – efter så mange år ikke havde noget at snakke om, så blev det sandelig gjort til skamme i aftes.
Mit hoved summede af erindringer om forlængst glemte kammerater, skolelærer og naboer, med brush-up på livet siden vi forlod en fælles barndom/ungdom på Jyttevej og af nye begreber som ‘mobber Svend”, “fru Poulsen Grøn” og “Mette med den fine røde kjole”.
Aftenen var fyldt med så mange mange ord, at vi nok burde ha’ booket et weekendophold… men da lørdag blev til søndag var vi nødt til at sige farvel og – forhåbentlig – på snarligt gensyn.
Meyer, Lotte, Joan, Jan, Birgitte og Bent… tusind tak for den dejligste aften fyldt med grin, god mad og herligt selskab.
-
Barndommens gade
I november 2011 kunne jeg glæde mig over et gensyn via “indernettet” med legekammeraterne fra min barndomsgade.
Nu har den ældste af pigerne fra 84 taget initaitiv til et møde ude i den virkelige verden.
Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig helt vildt til at se Poulsen klanen; Joan, Jan, Birgitte og Bent… og Vestersøe pigerne: Maj-britt og Liselotte?
Som jeg også noterede mig den november dag: Jeg har genoptaget mange skønne forbindelser de sidste år… gamle kærester, veninder, tidligere kolleger, skolekammerater og nu altså også mine allertidligste legekammerater.
Alt afhængig af hvad vi har at sige hinanden i dag, er nogle kommet for at blive i mit liv, mens andre blot er på en hurtig gennemrejse.
Uanset er gensynet både sjovt og velkomment.
-
En to tre krone
Man kan sige meget om det der “indernet”, men når det kommer til at skabe kontakt mellem mennesker er det altså mageløst…
I 1969 var jeg 6 år gammel og stod lige foran at skulle starte i 1. klasse på Vejgaard Østre Skole. Vi var kort forinden flyttet på Jyttevej i Vejgaard (en forstad til Aalborg).
Jyttevej var helt nybygget og vi var første beboere i nr. 80. Inde ved siden af boede familien Poulsen med fire børn; Joan, Jan, Birgitte og Bent. Og til den anden side familien Vestersøe med pigerne Maj-britt og Liselotte.
Vi var sådan nogenlunde jævnaldrende… i hvert fald var forskellen ikke større end vi unger de næste 10 år stort set altid var sammen. Vores veje skiltes da vi flyttede og siden har jeg kun haft ganske sporadisk kontakt og kun fordi jeg tilfældigt har mødt en af pigerne inde i Aalborg.
Men det har internettet ændret på. Alle ungerne fra nummer 80, 82 og 84 er pludselig inden for rækkevidde og vi har talt lidt om at lave sådan en slags Jyttevej reunion. Det kunne være rigtig sjovt at ses nu hvor vi har fået udvekslet livshistorier via nettet.
Jeg har genoptaget mange skønne forbindelser de sidste år… gamle kærester, veninder, tidligere kolleger, skolekammerater og nu altså også mine allertidligste legekammerater.
Alt afhængig af hvad vi har at sige hinanden i dag er nogle få kommet for at blive i mit liv, mens andre blot er på en hurtig gennemrejse.
Uanset er gensynet både sjovt og velkomment.
