49 minutter og 48,64 kroner
Jeg havde et ærinde i Aalborg i dag, og eftersom Aygo stadig var på værksted, tænkte jeg, at jeg da bare kunne tage bussen. Så slap jeg også for at bruge tid på at lede efter en parkeringsplads.
Vi er heldige, at vi stadig har en bus, der går helt herud. På hverdage og i dagtimerne endda to gange i timen.
Det må være mindst ti år siden, jeg sidst har siddet i en bybus. Rejsekortet havde jeg hentet på mobilen og det fungerede faktisk helt smertefrit. Så langt, så godt.
Det er dog en længere fornøjelse. 49-50 minutter med diverse stop i de små byer på vejen. Sådan må det være og man sidder egentlig ganske godt. Jeg kunne ovenikøbet høre lydbog undervejs, så tiden gik fint.
Da jeg kom hjem, kunne jeg se, at turen havde kostet 48,64 kroner hver vej. Det er immervæk en slat penge, hvis man skulle bruge bussen hver dag til og fra arbejde.
Kan det gøres billigere? Ja, med et pendlerkort – hvilket jeg naturligvis ikke har brug for. Og da jeg begyndte at undersøge det nærmere, opdagede jeg, at jeg faktisk havde fået rabat på begge mine ture, fordi jeg rejste uden for myldretiden.
Havde jeg ventet et par timer, havde prisen været knap 61 kroner hver vej.
Det er saftsuseme mange penge for en bustur.
Da jeg kom hjem, kunne jeg til gengæld se Aygo stå uden for værkstedet, klar til afhentning. Her skal der ikke lyde nogen klage over prisen: 171 kroner for at få lappet et dæk.
Det kan vist kun gøres billigere, hvis jeg selv havde lært at lappe den.
