Hallbjønnsekken
Jeg har bildt jer noget på ærmet … jeg mente, at jeg havde et kongeligt møde med Kong Harald og Dronning Sonja ved en stavkirke.
Fotos fra den tur viser imidlertid, at det var foran Hotel Dalen, at vi stødte på dem. Bygningen er af træ – så meget huskede jeg da. Der er fotos af en stavkirke fra samme dag – så jeg var ikke helt gal på den.

Kong Harald og Dronning Sonja var på rundrejse i Vest-Telemark og skulle vist overnatte på hotellet.

Vi var der på sommerferie i august 1996. Idrætsklubben i det firma, hvor både min eksmand og jeg arbejdede, havde en lejlighed i Hallbjønnsekken – Hallbjønn Feriesameie – nærmest ude midt i ingenting. Der var 25 kilometer til nærmeste forretning.


Nanna er kun 2 år, men kunne åbenbart allerede kaste med en fiskestang. Jeg er ret sikker på at hun ikke fangede noget.
Det var flere får end mennesker. Mange flere. Og ikke alle var lige begejstret for de påtrængedne dyr.



Billederne er affotograferet fra papirbilleder, så kvaliteten er ikke noget at råbe hurra for.


