Mormor, masker og medaljer
Da jeg flyttede til Hals for efterhånden mange år siden, var jeg vist mest kendt i byen som hende med de to meget store hunde. De var ikke ligefrem diskrete i bybilledet de to.
De mennesker, der genkender mig nu, er højst seks år gamle. I dag lød en høj og meget klar stemme gennem Rema:
“Det er Solveigs mormor!”
Det var en af de lidt større piger fra børnehaven, som nu er startet i skole. Hun vinkede ivrigt og kunne fortælle, at det var rigtig sjovt at gå i skole. Jeg er nu slet ikke utilfreds med mest at være et kendt ansigt i børnehaven.
Weekenden er gået med en blanding af sokkestrik og atletik.
Sokkerne er til Solveig, som stikker sine små fødder ud under dynen om natten og så skal der naturligvis være et par bløde og lune sokker at putte dem i.
Jeg har strikket to par. Det første par er i sokkegarn af ren uld. De er fine og varme, men garnet blev lidt hårdt i overfladen, så jeg lavede også et par i to tråde Filcolana Alva, som er ren alpaka og noget af det blødeste og luneste, man kan forestille sig.
Jeg havde faktisk først kastet mig over et par i noget tilsvarende tyndt alpakkagarn, som lå i restekassen. En billigere udgave af Alva, men hvor stor forskel kan der egentlig være?
Åbenbart en hel del.
Jeg kunne virkelig se forskellen på det billige og det dyrere garn. Maskebilledet i det billige garn blev bare grimt og ujævnt, mens Alva lagde sig smukt og jævnt. Måske kunne det billige garn have fungeret fint som følgetråd, men strikket alene i to tråde var det altså noget skod.
Da skaftet var færdigt, væltede jeg en kop kaffe ud over både garn og strømpe. Og så var beslutningen pludselig meget nem. I skraldespanden med det. Nogle gange kommer tilfældet bare med en løsning, man ikke selv havde tænkt på.
Fra fredag til søndag konkurrerer verdens bedste atleter i den første udgave af World Athletics Ultimate Championship.
Det er toppen af poppen, der er samlet i Ungarn og konkurrencen er skruet sådan sammen, at alle deltagere får en pengepræmie. Den samlede præmiesum er på 10 millioner dollar. Den individuelle vinder får 150.000 dollar (1 million kroner!), nummer to 75.000 og nummer tre 40.000. Faktisk får alle der stiller op noget med hjem.
Jeg elsker at se atletik, så jeg var nødt til lige at købe en måneds TV 2 Sport for at kunne følge med. Og de første to dage må jeg sige, at jeg har fået masser af fed underholdning for pengene.
Der er kun én lille sten i skoen.
Den medkommentator, som efterhånden har sneget sig ind i stort set alle atletikstudier. Jeg bliver så træt, når jeg hører den konstante kævren og klogen sig på stort set alt. Jeg vil faktisk bare gerne se atletik. Jeg behøver ikke nødvendigvis en længere forklaring på, hvad jeg lige har set med mine egne øjne eller teorier om hvad som helst.
Men bortset fra det har weekenden været ganske glimrende.
Solveigs fødder er sikret varme, verdenseliten har leveret underholdning og jeg har ovenikøbet fået bekræftet, at jeg stadig er genkendelig i Hals. Om end nu mest som Solveigs mormor. Jeg tager det som en opgradering.
