Held i uheld

Det endte faktisk med at være lidt held i uheld, at jeg ikke skulle starte til keramik i går alligevel.

Solveigs far kom til skade på sit arbejde og måtte en tur på skadestuen, netop som han var ved at være på vej hjem. Det endte heldigvis godt og var ikke alvorligt, men sådan en uplanlagt tur på skadestuen kan hurtigt ødelægge en tidsplan, så jeg havde under alle omstændigheder ikke nået mit første keramikhold.

Til gengæld fik jeg en eftermiddag med vores lille Sol, som var i det allerbedste humør. Og når man nu alligevel ikke skal sidde og fedte med ler, kan man jo lige så godt hygge sig med en fireårig.

I dag var der afhentning som sædvanlig. Der er dog indført en lille ændring i vores eftermiddagsprogram.

Vi går ikke længere direkte hjem. Først skal vi omkring skolens legeplads.

Det er ikke noget, vi diskuterer. Det er mere en fastlagt del af transporten. Jeg er efterhånden blevet klog nok til at vide, at man ikke skal forsøge at forhandle med en fireårig, der har besluttet sig for noget. Man kan lige så godt nyde turen.

Når vi endelig kommer hjem, starter vi med håndvask.

Og jeg skal love for, at der bliver vasket hænder.

I MEGET sæbe.

Det er godt, hendes mor arbejder i Matas og kan købe håndsæbe i store flasker.

Efter jobbet kørte Bobben og jeg ud til golfbanen og gik en lang tur langs Nordsøstien. Vi så markfirben, egern og flere sommerfuglelarver på jagt efter et egnet sted at forpuppe sig eller overvintre.

Det er ikke længere muligt at bilde sig selv ind, at det stadig er sommer. Efteråret er på vej. Man kan mærke det i luften, og jeg glæder mig faktisk lidt til igen at kunne pakke mig ind i uld, vindtæt jakke og støvler.