En dag i ZOO

Det er stadig ferietid i Hals og i dag kørte vi en tur i ZOO.

Vi talte om på vejen hjem, at interessen for dyrene er steget en smule siden vi var der første gang, men det er stadig legepladsen og friheden til at løbe rundt i haven, der er det fedeste – i følge Solveig.

I dag var der dejligt stille de første timer. Langt de fleste børnefamilier er tilbage på job og i skole så det var mest turister, der havde fundet vej til haven sådan en tirsdagformiddag.

På vejen hjem lagde vi vejen omkring Garncafe Madsine, som fortsat holder ophørsudsalg.

Det er stadig muligt at finde lækkert garn med minus 25% på deres hylder og jeg tror, at jeg senere på ugen – med bedre tid – kører turen igen. De har nemlig også stadig masser af knapper og det er ikke det værste at have på lager.

Der er ikke noget, der brænder for at komme på pindene lige nu, så det er mest i småtingsafdelingen jeg strikker … klude, tasker og den slags.

Om et par dage modtager jeg Lærke Baggers nye bog og så er jeg spændt på, om der er noget deri, som jeg absolut ikke kan undvære.

I weekenden gik Nanna hjem med min ret fede (synes jeg selv) lidt baggeragtige restesweater.

Den er strikket i tre tråde af alt muligt fra restekurven og simpelthen for varm og tyk til mig – nu kan hun forhåbentlig få glæde af den.

Jeg har så mange trøjer liggende, som jeg stort set aldrig bruger – og jeg overvejer om der skal nogle stykker på Vinted.

Om ikke andet kan jeg få garnets pris dækket.

2 Comments

  • Helle Stougård

    Jeg er også kommet i gang med at strikke igen, efter en pause på 30 år (sådan ca ). Det er meditativt, kreativt udfordrende og hyggeligt.

    Men tænk, jeg bruger nærmest ikke det jeg strikker. Ind i skabet med projektet og her vokser bunken af bluser og sweatre jeg ikke bryder mig om at gå med. Det er sgu da for ærgerligt!

    • Mette

      Jeg kan rigtig godt li’ at have uld på, men jeg har mine favoritter og derfor ligger der mange, der kun sjældent har været brugt.

      Det er sådan helt mediativt at at strikke og det kan jeg ikke undvære. Heldigvis har jeg mange at strikke til – og har jeg ingen ‘bestillinger’ så strikker jeg småting af alle resterne. Lige nu karklude til min datter 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *