Hviledag og fødselsdag

Sommerheden holder en pause i dag og i stedet tisser regnen ned og giver et pusterum til os, der ikke akkurat nyder når temperaturen når over 25 grader.
Jeg plejer at sove temmelig dårligt, når tropenætterne rammer, men i sommer har jeg ladet mig lokke af sociale mediers gode råd og købt mig to affugtere hos Harald Nyborg til kr. 39,-.
Sammen med min silkedyne – som fik mig tåleligt gennem overgangalderen – har de to bokse formået at sænke luftfugtigheden i mit soveværelse, så jeg har kunnet sove uden nævneværdige problemer i varmen. Jeg tror i hvert fald på, at de har gjort en forskel.
Det er ikke kun sommeren, der holder hviledag – jeg gør også. Mit bygkorn er blevet en smule bedre, men jeg bliver fortsat meget træt i øjnene og har bare lyst til at lægge mig ned lukke dem og sætte en lydbog på.
Hviledagen er også dagen, hvor verdens sødeste Solveig fylder 4 år.
Det er vildt, at det allerede er så længe siden den dramatiske sommernat i 2022, hvor hun formåde at få sat familen og fødegangen på den anden ende og kom til verden under stort drama.






