QSL/QXL

Et QSL-kort er et bekræftelseskort, som radioamatører sender til hinanden for at dokumentere, at de har haft kontakt over radio.

QSL betyder: “Jeg bekræfter modtagelsen” eller som spørgsmål  “Kan du bekræfte modtagelsen?

Min far var telegrafist i marinen, så han kunne selvfølgelig sine morsekoder. Efter sin tid dér fik han en nogle år senere stor interesse for radioamatørverdenen – også gennem morse – og i mange år talte han med mennesker fra hele verden. Når han havde haft en “samtale”, udvekslede de adresser, og der gik næsten ikke en dag, uden der lå et af de her spændende QSL-kort i postkassen fra eksotiske steder.

I dag foregår det meste elektronisk, så vidt jeg kan se – og det er jeg ret sikker på, at min far ville have haft en holdning til 😉

Da min far døde, fandt jeg hans radioamatørdiplomer og en stor samling QSL-kort. Jeg nænnede ikke at smide dem ud. Alle de timer og samtaler… måske er jeg lidt sentimental, men jeg gemte det hele.

Nu har jeg fundet samlingen frem igen og er begyndt at tænke i, om de mange flotte kort kunne bruges til noget kreativt. Der er hundredvis af dem, og de har alle postkortstørrelse.

Hvis du har en god idé til, hvad de kunne bruges til, må du meget gerne give mig et pip 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *