Pernilla igen

Der er efterhånden ikke meget tilbage af den imponerende bunke Pernilla, jeg havde for nogle måneder siden. Hønsestrikken har nedbragt lageret til en mindre pose små nøgler i et utal af farver.

De resterende skal forhåbentlig bruges næste søndag, hvor jeg er tilmeldt en workshop i ‘Broderi på strik’ i vores lokale garnforretning Kreativiteket. Samme sted som Nanna og jeg var på broderiworkshop i november. Det er igen dygtige Jane Ingerslev der underviser og jeg krydser bare fingre for, at der er nok tilmeldte til at workshoppen gennemføres.

På pindene lige nu: “Skogstjernekofte” fra Raumas Strikkebok. Originalen er strikket i finull, men jeg valgte at støtte min lokale garnpusher og købte (mere!) Filcolana Pernilla til projektet.

Den bliver sort og hvid.

Ja, sort.

Jeg kommer uden tvivl til at fortryde det, når jeg sidder og stirrer ned i et bundløst, sort maskehav en mørk vinteraften. Men med en ordentlig lampe og en god portion stædighed skal det nok gå.

Den strikkes på vaskeægte norsk manér: Masker sat af til knapstolper, som strikkes og sys på bagefter. Klippemasker slået op. Ærmer, der strikkes og monteres, før der til sidst skal klippes op foran.

Med alle de smarte, moderne teknikker der findes i dag, er det egentlig ret charmerende, at norske opskrifter stadig holder stædigt fast i traditionerne. Altså, det virker jo – men man kunne måske godt have sneget en lille genvej ind hist og her.

Men ikke i Norge 🇳🇴

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website stores cookies on your computer. These cookies are used to provide a more personalized experience and to track your whereabouts around our website in compliance with the European General Data Protection Regulation. If you decide to to opt-out of any future tracking, a cookie will be setup in your browser to remember this choice for one year.

Accept or Deny