Bob og den sibirisk kulde

I mandags måtte jeg en tur forbi Dyrlæge Mogens med Bobben. Den byld, han havde mellem tæerne tilbage i november, var nemlig begyndt at røre på sig igen. Den havde ellers været helt væk, men jeg var blevet forberedt på, at den godt kunne finde på at dukke op igen. Heldigvis tror jeg, at vi denne gang har fået taget den i opløbet og sat ind med den rette behandling, før det nåede at udvikle sig.

Bob er derfor igen i gang med sine daglige fodbade – denne gang i Kovaline. Jeg kom i tanke om dets gode egenskaber fra dengang Lillebror havde hotspot, og på vej hjem fra dyrlægen snuppede jeg en flaske med fra Maxi Zoo. Sammen med penicillinen ser det ud til at have en rigtig god effekt, så fingrene er krydsede.

Dyrlægen havde god tid, og mens vi snakkede, spurgte han pludselig, om Bob nogensinde er blevet testet for hypothyroidisme (nedsat skjoldbruskkirtelfunktion). Det er han ikke, men efter lidt snak frem og tilbage blev vi enige om, at når vi alligevel skal til kontrol fredag i næste uge, så tager han en række blodprøver og får ham testet.

Da jeg kom hjem, læste jeg mere om hypothyroidisme, og det var lidt af en øjenåbner. Jeg kunne sætte kryds ved rigtig mange af de symptomer, der er typiske; tynd pels, “rottehale” og kuldskærhed. Hvis det viser sig, at det er det, Bob har, så er det heldigvis noget, der kan behandles ganske enkelt, og de symptomer, han måtte have, forsvinder igen.

Efter en travl uge holder jeg helt fri i dag. Det bliver med strik, varm kaffe og alt for meget tv. Den sibiriske kulde lokker nemlig ikke ligefrem til lange ture udenfor – og slet ikke for Bob. Han hader både blæst og kulde, klarer sine fornødenheder på nul-komma-fem og vil derefter bare gerne hurtigt tilbage i den varme kurv.