Hvid januar

Han er totalt utilregnelig og dukker op i hver anden artikel i de danske nyhedsmedier.

Jeg er ærligt talt ved at være godt og grundigt træt af at se ham, høre ham og høre om ham.

I ved helt sikkert præcis, hvem jeg mener.

Hvis det ikke er for sent med et nytårsforsæt, så må mit være at holde “hvid januar”. Da jeg ikke drikker alkohol andet end i meget beskeden mængde, bliver min version en pause fra nyhedsstrømmen.

Formålet med hvid januar er at tage en pause, reflektere over sine vaner og mærke, hvordan krop og sind reagerer uden alkohol. Det giver bedre søvn, flere penge på kontoen og mere energi.

Jeg tvivler på, at min udgave ligefrem gør mig rigere, men jeg er ret sikker på, at den vil gøre mig godt. Og ikke mindst få mine spændte kæber til at slappe af, når jeg slipper for at høre om ham hele tiden.

When a clown moves into a palace, he doesn’t become a king. The palace becomes a circus.


Nu vi lige er ved alkoholen, så fik jeg i går årets snaps. Vores julefrokost 2. juledag blev aflyst og i stedet afholdt i går. Jeg havde lavet pæresnaps af pærer fra min nieces have og det smagte overraskende godt, mild og med sødme fra både pære og vanilje.

Udover snaps var der Pripps Folköl på bordet hjembragt fra Sverige. Den udgave vi havde taget med hjem har en lav alkohol procent, men smagte dejligt og var perfekt til frokostbordet.

3 Comments

  • Rikke

    Må du så ikke se håndbold? 😲
    Alt det andet kan jeg være med på de næste 2 uger, og så er jeg for øvrigt vild med dit billede 👍😊

    • Mette

      Jo for søren – det er TV2 NEWS og andre nyheder kanaler jeg holder mig fra 🙂
      Jeg er i øvrigt ret træt af, at man er tvunget til at have TV2 Play Sport for at se andre kampe end de danske.

      • Rikke

        Jeg ofrer nu gerne de ekstra kroner for et gå all in på de der kampe, men nu har jeg også Play i forvejen, så jeg opgraderer bare i de her uger.
        Men puha, jeg var da lige ved at være bekymret for dig 😉

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *