Vinteren slog til igen
Den snestorm de truede med i sidste uge og som ikke rigtig blev til noget hos os, har taget revance i dag.
Jeg blev ringet op tidligere i dag, at Irmas urne var kommet hjem og da jeg var blevet afløst på jobbet kørte Bob og jeg mod Vodskov Dyreklinik.
Min svigersøn havde netop kørt turen og forsikrede, at vejene var helt fine. Men den halve time, der gik, inden jeg kom afsted, ændrede alt. Sneen begyndte at piske ned, og på de lange stræk mellem markerne føg vejene hurtigt til.
Jeg er i forvejen ikke vild med at køre i sådan et vejr, men at det så hurtigt skulle blive så grimt, havde jeg ikke regnet med.
Nu advarer de også om isslag de næste 12–13 timer – godt at jeg kan blive hjemme og kigge på vejrudsigten fra sofaen.


