Opsagt efter middagsluren

Chefen var ikke i godt humør i dag. Da jeg hentede hende i børnehaven, lavede frokost og lagde hende til middagslur gik alt som smurt. Men da jeg efter 2,5 time mente, at pausen måtte være ovre, og forsøgte at vække hende… ja, der røg jeg direkte ud af kridthuset!

Inden afhentningen havde hun ellers haft en fest sammen med en flok drenge. De holdt på række på bakken med deres cykler og en ad gange kørte de så i fuld fart ned gennem legepladsens største vandpyt. Ren jubel.

Men da hun vågende … kors hun var sur. Heldigvis dukkede far op som dagens redningsmand, og hun gjorde det helt tydeligt, at jeg var færdig i firmaet. Jeg blev nærmest eskorteret ud med en fyreseddel i hånden og nul bonus.

Hjemme ventede et par glade og forventningsfulde hunde – skovtur og ikke mindst mad ventede 🙂

6 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *