Farvel til svedeture og fluer

Det er ikke er så populært at sige, men jeg er en af dem er stornyder, at temperaturen er faldet og nu kun lige runder de 20 grader.

Kvaliteten af min søvn og mit velbefindende stiger i takt med at temperaturen falder.

Jeg glæder mig et lille smule til efteråret. Til mørke aftener. Til at være i klædt uld. Til fraværet af flyvende insekter.


De sidste par uger har børnehaven været som en børnefri baghave – de fleste børn har holdt ferie, og der har været nærmest meditativt stille derovre.

En dag jeg hentede Solveig, var der tre pædagoger og fire børn. Det må være det, man kalder luksusnormering!

I morgen er sidste dag, før Solveig går på sommerferie – og det betyder også ferie til hendes mormor (mig!).

Min lille tjans med at hente hende er en fornøjelse. Vores forhold er blevet tættere, og jeg nyder de små glimt af hverdagsmagi sammen med hende.

I dag var hun dog ikke ubetinget tilfreds med sin mormor, efter hun vågnede fra sin middagslur – og når man lige er vågnet og ikke helt ved, hvad man vil (og heller ikke kan sige det), ja… så kan verden føles lidt dum.

Nogle dage er gode, nogle dage er dårlige – og så er der nogle flere dage der er gode!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *