Mormormandag

Da jeg kom for at hente Solveig, stod pædagog Lone i børnehavens køkken. Jeg spurgte, om Solveig havde plasket med vand i dag så der var vådt tøj jeg skulle have med hjem – men nej, det havde hun sørme ikke.

Indtil det øjeblik i hvert fald.

Jeg fandt hende nemlig i fuld gang med at hjælpe pedel Jesper med at vande blomster. Han havde lige sat en tung, fyldt vandkande fra sig, og den så Solveig straks som en udfordring, hun ikke kunne sige nej til. Hun greb fat – og i næste sekund stod hun med vand til anklerne og et udtryk i ansigtet, der sagde: Ups…

Sko, strømper og bukser var sjaskvåde helt op til knæene. Men det ville næsten have været mere underligt, hvis hun var sluppet igennem dagen uden at være blevet våd.

Nu sover hun middagslur, mens jeg tager hul på årets første bjergetape i Tour de France… det er skønt at være mormor.