Onsdag
Besøg på kontoret, biftur med mureren og en bil der ikke gik gennem syn.
Sådan blev onsdagen.
Det var hyggeligt lige at kigge forbi kontoret og bliver opdateret på det sidste nye – og igen glæde mig over, at det ikke længere er min hovedpine.
Vi var 3 i den store sal i Nordisk Film Biografer Aalborg Kennedy. ‘Baby Girl’ trækker ikke meget publikum til forestillingen kl. 11:45.
Filmen ‘Babygirl’ er en erotisk thriller med Nicole Kidman, der modtog prisen som Bedste kvindelige skuespiller på filmfestivalen i Venedig for sin hovedrolle.
En succesfuld direktør for et stort firma sætter sin karriere og familieliv på prøve, da hun indleder en affære med en meget yngre praktikant.
Nicole Kidman spiller fremragende og det var heller ikke en uinteressant film, men nok en jeg hurtigt glemmer igen.
Næste gang skal vi se ‘Pigen med nålen‘. Jeg kender i forvejen en del til historien om Dagmar Overby og jeg fornemmer ikke, at dét bliver en film jeg hurtigt glemmer.
. . .
På vej hjem kørte jeg omkring Vodskov og troede egentlig, at det var en formsag at få bilen synet. Det var det så ikke. Den skal omkring Rasmus i morgen og have en ny forbro – den var rustet i en grad de kunne banke hul i den. Øv.
Jeg kan kun klandre mig selv – den er aldrig blevet undervognsbehandlet. Mest fordi jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle køre i den så længe og så gad jeg ikke ofre de kr. 5000. Det svier så til min egen r** nu.
Begge synsmænd var enige om, at det er en rigtig fin lille bil og det ville være ærgerligt ikke at få det gjort – også selvom om den er 10 år gammel. Så det bliver den så nu. Når den har fået ny forbro og er gået gennem syn.