Snart ti
Min lille iGo (Aygo) bliver 10 år i år. Den bette bil har fragtet mig land og rige rundt og i dag er den gjort klar til endnu 2 år.
Den har fået et serviceeftersyn, er blevet forsynet nye bremser og 4 nye dæk – nu mangler den så at bliver synet.
Jeg var helt overbevist om for et par år siden, at jeg ville skifte den, men der var så meget usikkerhed omkring min boligsituation, at jeg ikke turde påtage mig et bilkøb, så det blev ved tanken.
Nu har jeg det sådan, at så længe den ikke koster mig i tusindvis af kroner i reparationer, så beholder jeg den. Ikke at sådan et eftersyn ikke er dyrt, men det skal jo til. Den er forlængst betalt, er billig i drift og har aldrig voldt mig problemer, så hvorfor sætte sig i gæld.
Når den engang ikke kan mere køber jeg mig en el-ladcykel og så kan hundene og jeg sagtens komme omkring i nærområdet. Skal vi længere må Poden køre mig – jeg har fragtet hende rundt i årevis – så må det være hendes tur 😉
2 Comments
Helle Caspersen
Min lille Aygo bliver også 10 år i år – købt efter jeg havde læst om din – og jeg vil sige jeg er meget glad for min, den har været driftsikker og faktisk aldrig “fejlet ” noget. Bevares, det er ikke en luksus flyder, men en god lille bil til prisen.
Mette
Jeg er også så glad for min 🙂 Jeg havde serviceaftale på den de første 8 år, så der er den passet efter alle kunstens regler hos Toyota. De sidste par år er den blevet serviceret hos min lokale mekaniker, som er noget billigere 🙂
Det næste der skal ofres på den er en undervognsbehandling – det har den aldrig fået🫣