Den korte uge

Jeg havde selvfølgelig hørt om lastbilchaufførblokaden, men ikke hørt bedre efter end at tidspunktet var gået min næse forbi.

Det var derfor ikke bevidst, at jeg havde langt mandagens arbejde hjemmekontoret, men da der begyndte at tikke billeder ind fra det kaos blokaden skabte, glædede jeg mig over at sidde ved skrivebordet med varm kaffe istedet for i kø i min bil.

Frokosten spiste jeg i solen på trappestenen, mens solsorten tog et bad som tømte vandskålen.

I dag har jegværet tilbage på kontoret for en enkelt dag i denne uge.

Fredag holder vi lukket.

I morgen skal jeg en tur til København til en teamdag, som denne gang bliver ren hygge.

Vi skal mødes på La Glace og efterfølgende besøge rundetårn. Der har jeg ikke været, så det ser jeg frem til.

Frokosten indtages i Grøften inden turen går tilbage til det nordjyske.

Jeg rejser alene denne gang og skal for første gang køre metro. Det stresser mig lidt.

Hvor holder den? Hvordan betaler jeg? Hvor skal jeg stå af?

Møder i en gråhåret midaldrende kvinde, der ser ud som om hun lige er kommet ind med firetoget så spørg enelig om der er noget I kan hjælpe med 😉

4 Comments

  • Mette L

    Hvis jeg havde læst dit opslag i går, så havde jeg selvfølgelig valgt at stå vagt i metroen hele dagen i dag for at guide dig i den rigtige retning 🙂
    God fornøjelse. Jeg glæder mig til referatet.

    • Mette

      Jeg vidste, at jeg kunne regne med dig 😉

      Det gik over al forventning. Mest gnidningsløst på turen fra Lufthavnen til Nørreport. På turen hjem skulle jeg skifte og det krævede lidt mere opmærksomhed på retning og linje, men det gik som smurt og jeg måtte ikke tage en ekstra tur rundt i den, der kører i ring 😉

      • Mette L

        Den ring, den er også lidt kedelig. Man kommer aldrig op til jordens overflade. Men nu det gik så godt, så kommer du jo bare igen 🙂

        • Mette

          Det er en fed måde at komme rundt i en storby på. Jeg har fartet rundt under Paris, Berlin og London så jeg ved ikek, hvad der skræmte mig med de 3 linier 😉

Skriv et svar til Mette L Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *