Fredag

Heldigvis var DMIs advarsel om snestorm stærkt overdrevet. Masser af regn og blæst indtil fredag kl. 13 – hvor jeg skulle møde på Aalborg Sygehus Nord til mammografiscreening – men ingen sne overhovedet.

På vej ud fra hospitalet måtte jeg følge en læge op i kantinen på 14. etage før turen igen gik ned med et enkelt afhentning på 13., hvor en far fra neonatal ville med ned for at ryge. Han virkede synligt berørt og jeg kunne heller ikke sig mig fri for lige at synke en klump ved synet af indgangen til intensiv.

Læsehesten er en af de forretninger de fleste Aalborgensere kender – den ligger i Reberbansgade ved siden af Sygehus Nord og det var nærliggende at kigge ind da jeg gik forbi.

Læsehesten åbnede i 1971. Dengang lå butikken på den anden side af gaden. I 80’erne flyttede forretningen over på den nuværende side af gaden. Den 300 kvm store forretning er fyldt til randen med spil, bøger, blade og film.

Jeg er ved at opbygge et lille mormorbibliotek og i dag fandt jeg par Jørgen Clevin ‘Jacob og Joachim’ børnebøger til en femmer stykket.

Det er bøger jeg husker fra både egen og Nannas barndom, som jeg leder efter. Jeg har stadig nogle af mine egne godt slidte børnebøger, hvorimod jeg desværre nok har solgt eller foræret de fleste af Nannas væk. Det er i hvert fald den foreløbige teori – måske dukker de op et sted når jeg engang skal flytte herfra.

Tidligt hjemme blev det en tur til stranden med hundene. Igen blev jeg mindet om hvorfor jeg ikke længere bruger stranden ret meget. På denne årstid må hundene løbe løs på stranden og det udnytter vi selvfølgelig. Irma blev optaget af at slikke på et eller andet og da jeg kom tættere på kunne jeg se det var en stor brandmand.

Dét skulle hun nok ikke ha’ gjort. Hun var tydeligt påvirket og kastede op. Jeg nåede, at få fat i dyrlægen inden lukketid, men jeg behøvede ikke være bekymret. Nok var det ubehagelig for hende, men ikke farligt.

I løbet af aftenen fik hun det meget bedre. Har hun lært noget? Næppe.

3 Comments

  • Karin

    Jeg kan godt huske Læsehesten fra min til i Aalborg, 1978 – 1980.
    Dejligt at få lidt børnebøger på lager, min den yngste Frida nyder virkelig jeg læser, og gerne de samme, og nu hvor hun er kommet i 0 kl. vil hun gerne følge linjerne mens jeg læser. Otto kan ikke slappe af når der læses, her spiller autismen ind, så er det bedre at bygge lego, selv meget indviklede udgaver, og den efterfølgende leg. Skal dog lige prale at han har bestået både læse og matematik testen for 2 klasse niveau, så han kan godt, bare det er med den rette vejledning og guidning fra lærerne. Han går i 2. klasse.

  • Catarina

    Ja, det er skønt med sådanne børnebøger. Vores børnebørn har også reoler fyldt med alverdens bøger, som de bytter og køber brugt igen på nogle af de der stande, hvor man kan købe sig ind som privat.

    Øv for Irma, man godt det ikke var farligt for hende 😉

    • Mette

      Jeg er absolut tilhænger af oplæsning eller andet nærvær fremfor at sætte ungerne foran en skærm – sådan bliver det i hvert fald hos den her mormor 🙂

Skriv et svar til Catarina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *