Sikken en fest vi har haft nu i nat

Alle sejl var sat til; Silent disco, Pong, jubilæumsshow, streetfood, barer, koncerter med Mads Langer, Aqua, Infernal og DJ Kato, arkadespil, loungeområder og hvad har vi… der manglede saftsuseme ingenting da firmaet i går inviterede til 50 års jubilæumsfest i Lokomotivværkstedet.

Jeg kørte fra Hals kl. 8 lørdag morgen. Vi blev fragtet i bus til københavn, indlogeret på hotel og derfra kørt direkte til fest.

På busturen til hovedstaden blev vi underholdt af Anders Breinholt og Anders Lund Madsen med en radiokanal specielt lavet til dagen.

Da vi blev kørt retur til hotellet var jeg så træt, at jeg knap nåede at mærke hovedet ramme hovedpuden før jeg sov.

Jeg vidste godt, at jeg ville komme til at skotte til uret mange gang i løbet af aftenen – og jeg endte også med at tage den første shuttelbus fra festen og til hotellet. På det tidspunkt havde jeg været på benene og i selskab i 18 timer. Jeg er glad for jeg tog med, men også glad for at weekenden nu ligger bag mig..

Heldigvis har jeg været så forudseende, at jeg har taget fri mandag. Selvom jeg ikke drak mig en hovedpine til, så er fridagen tiltrængt.

2 Comments

  • Karin

    Pyha sikke en dag, aften, nat og ny dag. 🎉🎶🍻👍😁

    Jeg havde måske også behov for tirsdag, for at komme mig over så meget stimuli af sanserne. 🥱😴 – Det at være introvert og sensitiv matcher ikke lige sådan en weekend.

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *