Valg og det, der er bedre

Det er nu, at jeg overvejer at hæve opsparingen og tilbringe resten af oktober i Alaska.

Kan nogen passe hundene i 4 uger?!?

Begejstringen og feststemningen på de enkelte partikontorer ville ingen ende tage efter statsministeren udskrev valg og alt jeg kunne tænke på, var de knap 4 uger fyldt med valgflæsk.

Heldigvis foregår der meget andet

  • Danske Morten Meldal får Nobelprisen i kemi
  • Det blæser og hurra for det… strømprisen er virkelig lav
  • Solveig har rundet de 6 kg
  • Firmaet skranter og der er annonceret fyringer – sikkert som julegave
  • ‘Grevinden’ af Henriette Rostrup ligger på natbordet. Virkelig dejlig biografisk roman om Grevinden af Bagsværd, der i slutningen af 1800-tallet var en af Europas rigeste kvinder. En fortælling om længslen efter kærlighed og anerkendelse, om rigdom, storhed og fald. 

Ugens vigtigste begivenhed er den fest jeg skal til i weekenden sammen med 2298 kolleger. Vi samles i Lokomotivværkstedet et sted i hovedstaden.

Jeg glæder mig til festen, men ikke til transporten.

Fra Aalborg kører der 6 busser afsted lørdag morgen og jeg er virkelig ikke vild med at være bundet til sådan et bussæde i så mange timer. På positivsiden skal vi over Ebeltoft-Odden og det hjælper, at én af timerne bliver på færgen, hvor man har mulighed for at komme ud.

One Comment

  • Karin

    Jeg ville også gerne med. 😉

    Jeg besluttede mig for ikke at tænde radio eller tv, har lydbøger eller musik i ørene, også når jeg er i bilen. Det er ikke kun valgflæsket der genere mig, men den der med at beskylde modstanderen for ……. Det er så negativt, og ja, derfor vil jeg ikke stemme på en der gør det. Jeg har altid i mente, der skal være 90 der er for et forslag, og hvor meget kan det parti jeg stemmer på, flytte på det der bliver vedtaget.

    Når jeg nu ikke lige får set/hørt så meget, har jeg valgt 1 gang om dagen at tjekke de vigtigste nyheder, først i overskrifter, er der noget jeg vil fordybe mig i, læser jeg det. Jeg læser kun DR og TV2 nyhederne på nettet. Ingen aviser. Dem sparede jeg væk da prisen på brændstof begyndte stige til de vilde tal som 16 – 17 kr. pr. liter.

Skriv et svar til Karin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *