En Ingrid til Solveig

På Instagram går der ikke en dag uden jeg ser adskillige Ingrid Sweatre i alle størrelser.

Jeg vil sørme ikke stå tilbage for nogen og med 4 projektløse nøgler Filcolana Highland Wool i kurven var der ikke langt fra tanke til handling.

Jeg er ikke voldsomt imponeret. Måske kunne jeg have sagt mig selv, at den dobbelt rib trækker sig meget sammen og havde jeg det, havde jeg freestylet på de stykker og fået et pænere resultat.

Tror jeg.

Det er som det er – og så blev jeg så klog.

Modellen, der skal i sweateren er der til gengæld ikke noget i vejen med. Her er der også indbygget rib i form af elastikker på de småfede lår, men det er anderledes charmerende.

Begge mine piger fik en lidt hård medfart under fødslen tirsdag nat. De er derfor fortsat indlagt og bliver puslet om af det dygtige personale på neonatal.

Lige om lidt skal hun ikke bruge sonden mere for hendes mor lægger rigelig mælk ned – hun skal bare lige lære at tage ordentligt fra og også det får de hjælp til.

♥♥♥

2 Comments

  • Catarina

    Nåååå hvor er hun altså bare lækker Mette. godt at de to piger få lov til at blive lidt længere når nu de har brug for det efter føslen.
    Og trøjen, ja den er skisme også ret så lækker – du er altså en skide god strikker 😀

    • Mette

      Hun er så lækker en lille unge – og nu har hun også smidt sonden, så der er fremgang hver eneste dag med dem begge to 🙂

Skriv et svar til Catarina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *