Det var jøvt

Jeg havde en date med Allan Olsen i aftes… sammen med nogle hundrede andre fra Hals og omegn.

Det blev en dejlig aften i Aulaen på Hals skole og næsten alle mine musik forhåbninger blev opfyldt.

Mit favorit nummer med AO er ‘Seende kærester’ og den fik vi heldigvis også… for mit vedkommende live for første gang.

Den blev i 2015 starten på min opdagelse af Allan Olsens finurlige tekstunivers. Jeg holder af at lytte til hans sangtekster og har også med stor glæde læst begge hans bøger, Tilfældigt Strejfet og Laksetrappen.

Han er en frederikshavnerdreng og det fornægter sig ikke. Sproget og humoren er så tydelig nordjysk. På den anden siden kender han også det nordjyske publikum og tager derfor ikke den beherskede begejstring ilde op.

Det var jøvt.

PS. Da AO for nogle år siden udgav albummet med titlen Jøvt (som er på dialekt), skete det kun nordenfjords. Kort efter pladeudgivelsen drog han på verdensturné i Vendsyssel. Koncertstederne lå så tæt, at lige meget, hvor man kom fra i Vendsyssel, så var afstanden til en aften med AO kort nok til, at man kunne nå fuld hjem på knallert.

2 Comments

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *