Kald mig bare mormor

Jeg har været ved at boble over af den dejlige hemmelighed, jeg har båret på alt for længe – jeg skal være mormor!

Til en lille Solveig

Det er et helt lille mirakel, at det er kommet dertil allerede.

Nanna har PCOS og var i sommeren 21 blevet tilknyttet Fertilitetsklinikken i Aalborg, fordi man fra lægeligside ikke mente, at hun ville kunne blive gravid på naturlig vis.

Når man har en underliggende sygdom (her PCOS) er der ingen ventetid og efter de indledende undersøgelser var hun og kæresten klar til projekt baby. Hun skulle melde sig til klinikken ved næste periodes første dag og så ville de gå i gang med hormoner, ægudtagning og hvad har vi.

Det blev en lille skuffelse da den tid kom – de ikke havde flere pladser på det tidspunkt. De måtte vente til næste periode.

Der blev så ikke nogen næste periode for i starten af november viste en test, at hun var gravid. På to dage tog hun 4 graviditetstests (bare for at være sikker) – alle positive!

Til juli bliver familien bliver beriget med et lille nyt medlem… og altså endnu en pige! Tilsyneladende kan vi ikke finde ud af andet.

Jeg glæder mig helt usigeligt på deres vegne, ikke mindst over at det – mod alle odds – gik så nemt.

Kald mig bare mormor ❤

13 Comments

  • Karin

    Kæmpe stort tillykke skal lyde herfra.
    Så godt for de unge mennesker, det gik så fint. Og et kæmpe brøl med hurra til mormoderen. Det er bare så spændende.

    Lige en sidebemærkning, husk det er mandens sæd der giver kromosomet der bestemmer kønnet.

    Det er bare så STORT❤️

  • Mette L

    Nøøj, det er en af de store hemmeligheder, som er megasvær at holde på, men som pinedød skal holdes til mor-in-spe siger, det er OK at råbe den ud 🙂 Tillykke til jer alle. Det bliver da så godt at få mormor-kassen i gang og forhåbentlig kommer den lille familie ofte til Hals, så vi også kan se hende den bette Solveig.

    • Mette

      Jeg busede ud med det en dag overfor en af mine tidligere kolleger – det var en simple fortalelse.

      Den lille nye famile bor i mit gamle hus længere henne af vejen så jeg er sikker på Solveig bliver en stor del af mit liv og det vil jeg bestemt ikke klage over 🙂

      • Mette L

        Så det VAR dem, der flyttede ind. Jeg tænkte godt nok på det, dengang… Det er jo perfekt at ha’ dem så tæt på.

  • Susanne

    KÆMPE tillykke med den kommende nye titel – det er SKØNT at være mormor – er selv mormor til fire stk.

Skriv et svar til Mette L Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *