Siden sidst

Onsdag aften døde Gunvald Larsson i mit tv. Skudt i hovedet. Jeg gik i seng med en trussel om aldrig at stå op mere. Beck bliver aldrig det samme igen.

Men arbejdet kaldte og jeg forestiller mig ikke, at jeg ville finde forståelse for min ‘sorg’ over, at en æra er slut. I mit tv.

Dagene på kontoret stryger af sted. Vi har rygende travlt. Særligt med nyansættelser. Vi har rundet 100 nyansættelser til 1. august og 1. september og fortætter den trend skal firmaet vist snart udvide bygningerne også. Min chef kalder det ‘Per effekten’. Vores nye CEO har åbenbart helt andre planer end den tidligere. Det er positivt.

Nu er det weekend – tiltrængt – og med udsigt til efterårsvejr har jeg tænkt mig igen at finde strikkepindene frem. Jeg købte garn hos Isager i Tversted og det skal forvandles til et par små trøjer og bukser til mormor-/gavekassen.

Jeg ville gerne kunne sige, at jeg også skal sove længe, men det formår jeg desværre ikke længere. Bliver den syv er jeg glad, men ofte er jeg forlængst ude af fjerene på det tidspunkt. Og sikkert også i morgen.

God weekend til dig!